Riel og Junker på tavlen for reserveholdet

Af: BJ - Foto: Ole Nielsen den 22. marts 2018, kl. 9:01

Både André Riel og Kasper Junker fandt vej til netmaskerne, da reserveholdet onsdag mødte Hobro. De to scoringer rakte dog ikke til en sejr.

AGF-mandskabet tog føringen efter godt et kvarter takket være et langskudsdrøn af André Riel. Hjemmeholdet svarede dog hurtigt igen, for blot et minut senere udlignede Jacob Tjørnelund. En hovedstødsscoring af Kasper Lynge Nielsen fem minutter senere bragte Hobro i front, og 2-1 var også stillingen ved pausen. 

Efter en times spil sørgede Kasper Junker for, at der blev bragt balance i regnskabet. Men Hobros rutinerede angriber Quincy Antipas ville også lege med, og med to scoringer sikrede han en sejr til hjemmeholdet. Først udnyttede han en situation, hvor Kasper Thiesson Kristensen var kommet lidt for langt ud af sit mål, og med ti minutter igen slog han sejren fast efter en omstilling til slutresultatet 4-2.

Næste opgave for reserveholdet er den 3. april, hvor Viborg er modstanderen på Fredensvang.

Kampfakta - Reserveligaen:
Hobro IK-AGF 4-2 (2-1)
0-1: André Riel (17')
1-1: Jacob Tjørnelund (18')
2-1: Kasper Lynge Nielsen (21')
2-2: Kasper Junker (57')
3-2: Quincy Antipas (64')
4-2: Quincy Antipas (80')
 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->