En fremsynet bestyrelse valgte i midten af 1930'erne at flytte AGF's træningsanlæg til Fredensvang, som den dag i dag er rammen for fodboldtræningen.

Fodbold blev optaget på programmet i AGF i 1902, og i 1911 fik klubben sit første klubhus og baner ved Dalgas Avenue. Anlægget var kommunalt ejet og blev derfor delt med andre klubber - blandt andre AIA, AFC og Århus 1900.

AGF i stribede dragter i kamp på banerne ved Dalgas Avenue i 1917. I midten ses AGF's centerhalfback Hjalmar Stylsvig og bag ham den senere formand Alfred Rasmussen. I baggrunden Fjordsgades Skole og Teknisk skole.

I AGF's bestyrelse opstod efterhånden et ønske om at blive herre i eget hus, og derfor købte klubben i 1935 14 tønder land i Viby. Udflytningen affødte protester hos mange medlemmer, der mente, at området lå for langt væk. Den fremsynede ledelse holdt dog fast i beslutningen, og efter et større forarbejde, som blandt andet indebar, at medlemmerne i timevis gik og fjernede sten fra banerne, kunne anlægget i 1941 tages i brug.

Den officielle indvielse fandt dog først sted året efter - helt præcist d. 15. juni 1942. Området fik navnet Fredensvang efter gården Fredensgård, som lå på den anden side af Chr. d. X's Vej.

Indkørslen til Fredensvang ca. 1942

Baneanlægget bestod i starten af to baner - nuværende bane 1 og 2 - samt et klubhus med tilhørende inspektørbolig. Efter nogle år med baneinspektør Ejnar Knudsen blev Rasmus Rou Jensen - far til den senere navnkundige AGF-spiller Aage Rou Jensen - ansat til at passe anlægget. Der gik ikke mange år, før Ras Rou blev en institution i AGF. Hans arbejdskraft var formidabel, og udover kærlig pleje af banerne stod han også for rengøring, tøjvask og kiosksalget - samt den almindelige opdragelse af spillerne. Ingen - fra miniputspilleren til førsteholdsspilleren - vovede at skyde genvej over en af fodboldbanerne. En regel, som i bedste Ras Rous ånd eksisterer den dag i dag på Fredensvang.

Fredensvang ca. 1946. Bemærk i øvrigt terrassen på 1. sal, som i dag er overdækket

I AGF's guldalderperiode i 1950'erne var billetindtægter fra kampe i hovedstaden (dengang delte klubberne entréindtægterne) med til at finansiere en løbende udvidelse af anlægget. Flere baner kom til, og klubhuset blev udvidet.

I 1960'erne opførte klubben en ny inspektørbolig på hjørnet af Terp Skovvej og Midtagervej, men den blev dog solgt igen i 1990, da en stort anlagt koncert på den daværende grusbane regnede væk og derfor kastede klubben ud i økonomiske problemer.

I dag består Fredensvang af et stort klubhus, fire græsbaner, to minibaner samt en kunstgræsbane, der blev anlagt i 2005.