Horsens-anfører forstærker AGF's U15-hold

Af: BJ - 28. november 2014, kl. 13:53

Sebastian Hausner, der er anfører for AC Horsens' U15-hold og med omkring DBU's talenttræning, trækker efter årsskiftet den hvide trøje over hovedet.

AGF råder over et talentfuldt U15-hold, og til foråret får årgangen tilført endnu mere kvalitet. Det drejer sig om 14-årige Sebastian Hausner, der kommer fra AC Horsens, hvor han har båret anførerbindet og været en iøjnefaldende profil på enten 6'er-positionen eller i midterforsvaret.

- Vi er glade for, at Sebastian har valgt at udvikle sit talent i AGF - selvom det naturligvis sker på en lidt kedelig baggrund med Horsens' udmelding om at nedlægge talentarbejdet.

- Det er en spiller, vi har holdt øje med gennem længere tid. Vi har syv scoutrapporter på Sebastian og i alle sammen får han positive tilbagemeldinger. Han vil blive en klar forstærkning af vores 2000-årgang, som vi tror meget på og har store forventninger til. Som type og med de lederegenskaber, han besidder, passer Sebastian rigtig godt ind på holdet, som i forvejen rummer et spændende potentiale, siger Jesper Fredberg.

Nyheder

Nyhedsbanner _agf (1)


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet