Ungt AGF-hold til Aarhus-mesterskaberne

29. december 2017, kl. 14:46

Traditionen tro inviterer VRI mellem jul og nytår til Aarhus-mesterskaberne i indefodbold. AGF stiller med et ungt mandskab til stævnet, der afvikles i Bellevuehallerne i aften fredag.

Det er fem U19-spillere og én U17-spiller, der skal forsvare klubbens farver - nærmere bestemt Søren Gustav Bugge Jepsen, Jacob Trenskow, Magnus Kaastrup, Christian Bech, Kasper T. Kristensen og Albert Grønbæk Erlykke.

Det er 50. gang, at VRI afholder Aarhus-mesterskaberne, og syv gange er AGF endt øverst på sejrsskamlen.

AGF er i indledende pulje med VSK Aarhus, Åbyhøj IF, Vatanspor og Brabrand IF. Stævnet starter kl. 18.00, og første gang AGF-drengene skal i aktion er kl. 18.10.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet