Juel-Nielsen fortsætter karrieren i Israel

Af: SHC - Foto: Ole Nielsen den 30. juni 2017, kl. 8:19

Det blev et kort, men godt bekendtskab med Thomas Juel-Nielsen, der kom til AGF på en kort kontrakt i foråret, men som nu rejser fra Aarhus igen. Forsvarsspilleren har således nu besluttet at fortsætte sin karriere i israelsk fodbold hos Maccabi Netanya.

- Vi ville egentlig gerne have beholdt Thomas, der gjorde det godt i slutningen af sidste sæson. Thomas har dog fået en spændende mulighed i en udenlandsk klub, og selv om vi forsøgte at få enderne til at nå sammen, var muligheden i Israel så absolut attraktiv for Thomas. Sådan er det nogle gange i fodbold - det er ikke altid, at tingene lykkes. Vi har været glade for Thomas, der er en dygtig spiller og en behagelig fyr, og vi ønsker ham al mulig held og lykke med de nye udfordringer, siger sportschef i AGF, Peter "PC" Christiansen.

Thomas Juel-Nielsen kom til AGF i marts 2017, hvor han skrev kontrakt for resten af foråret. Han nåede at spille 11 kampe og score to mål. Før AGF var han i Falkenbergs FF i Sverige og han har også tidligere spillet for Sandefjord og AB. Nu fortsætter han altså i Maccabi Netanya, der er ny-oprykkere til Israeli Premier League.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet