Stage ser frem mod FCK med optimisme

Af: THC / Foto: Getty Image - 13. august 2018, kl. 13:43

Basen er lagt og vi har bevist, at vi er rigtig svære at spille i mod, lød det fra Jens Stage efter kampen mod Randers i går.

Efter kampen mod Randers i går ærgede Jens Stage sig i sagens natur over, at det ikke blev til århusianske mål og dermed en sejr i lokalopgøret. 

Men omvendt glædede midtbaneslideren sig over, at vi ser overordentlige solide ud og har bevist, at AGF bliver en svær modstander for alle hold i sæsonen. Således er AGF for eksempel nu det eneste ubesejret hold i Superligaen, ligesom vi er det hold, der har lukket færreste mål ind af alle. 

- Men vi kan ikke blive ved med at spille uafgjort, så skal op og have nogle sejre, lød det fra Stage efter kampen i Randers.  

- Men på den positive side, så er vi nu det eneste hold, der ikke har tabt og vi er tydeligvis svære at spille mod, og ikke mindst er vi svære at score i mod. Så selv når FCK kommer på besøg på søndag, så får de det også svært. De skal ikke regne med en walkover i Aarhus - det er jeg stolt af, sagde Jens Stage, der fuld af fortrøstning nu ser frem til en god arbejdsuge inden FC København kommer til Aarhus på søndag. 

- Jeg synes basen på vores fodboldhold er rigtig godt. Jeg tror ikke, at der nogen, der siger, at vi vinder da bare i Aarhus - heller ikke FCK. Jeg tror, at man synes, vi er svære at spille mod, så på den måde er jeg fortrøstningsfuld. Jeg synes basen er lagt - nu skal vi bare have hakket den ind, og nu har vi en uge til at træne på det.

Skal du i Ceres Park på søndag, så finder du billetter til AGF vs. FCK her.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet