MC Malerforretning maler med en endnu bredere pensel i AGF

Af: BJ - 19. december 2018, kl. 11:38

Den aarhusianske malerforretning har opgraderet sit engagement i AGF og er ny sølvpartner.

Om baggrunden for det øgede engagement siger direktør Leon Wagtmann:

- Vi har stor glæde af vores samarbejde med AGF - og det gælder både vores deltagelse i netværksgrupperne og alle de andre de muligheder, som sponsoratet giver. Vi kan se, at de kræfter, vi lægger i netværket, også kaster et forretningsmæssigt udbytte af sig, og så har det også stor værdi for os, at vi kan invitere kunder og medarbejdere med til fodboldkampene. Derfor har vi valgt at øge vores engagement, og vi vil samtidig også gerne vise, at vi bakker op om byens hold. Ligesom AGF har vi altid haft en stærk forankring i Aarhus og Østjylland, og på den måde er samarbejdet også helt oplagt for os.

Om MC Malerforretning:
MC Malerforretning har i knap 100 år udført maleropgaver for både private, erhvervsdrivende og boligforeninger i Østjylland. Malerforretningen, der holder til i Tilst, klarer alle slags store og små maleropgaver med kvalitetsprodukter og professionalisme - uanset, om det blot er en enkelt væg, eller om det er hele bygningen, der trænger til en kærlig hånd.

Udover AGF bakker MC Malerforretning også op om Danske Hospitalsklovne, Familier med Kræftramte Børn og Grøn Koncert.

Læs mere om MC Malerforretning på www.mcmaler.dk

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet