Pølser til Aarhus-tribunen på mandag

Af: SHC / Foto: Getty Images - 6. december 2018, kl. 10:08

Aftensmaden er sikret til de medrejsende fans på mandag i Farum.

Når vi spiller årets sidste udekamp på mandag den 10. december kl. 19 på Right to Dream Park i Farum, så står Arbejdernes Landsbank klar med aftensmaden i form af en gratis stadion-platte til AGF's fans.


For de første 300 AGF-fans, der mandag aften trodser kulden og tager turen til Farum, får en stadion-platte med en pølse og et brød ved ankomst til stadion. Eller rettere; de vil få en polet udleveret ved indgangen, der så kan veksles til en stadion-platte i boderne ved udebaneafsnittet på Right to Dream Park i Farum. 

På den måde ønsker Arbejdernes Landsbank - sammen med AGF - at sige tak for støtten - ikke bare i Farum mandag aften, men i hele efterårssæsonen, hvor AGF's fans har været massivt tilstede på udebaner over hele Superligaen. 



Tager man som AGF'er turen til Farum på mandag, så hold øje med en AGF-medarbejder og en medarbejder fra Arbejdernes Landsbank ved indgangen til udebaneafsnittet. De uddeler nemlig de poletter fra Arbejdernes Landsbank, der giver adgang til en stadionplatte. 

God kamp og velbekomme. 

Find din billet til FCN vs. AGF mandag kl. 19 her >>>

WEB Skærmbillede 2018-12-05 Kl . 15.02.08

(Senest vi var i Farum var der et rigtig flot fremmøde på udebaneafsnittet, der kunne glæde sig over en sejr. Mandag er der en pølse med brød til de medrejsende fans)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet