Sådan starter vi det nye år

Af: SHC / Foto: F. Sindberg - 30. december 2018, kl. 20:20

Den 7. januar møder spillerne ind til en intens forberedelse af forårssæsonen. Her får du oversigten over opstarten til foråret 2019.

Julefreden er så småt ved at sænke sig over Fredensvang, hvor spillerne i mandags gik på juleferie. Nu venter nogen velfortjente friuger i familiens skød hen over jul og nytår inden der igen står hårdt arbejde på kalenderen, når opstarten kalder.

Forberedelserne starter den 7. januar, hvor spillerne møder ind igen. Derefter venter flere intense træningsuger inden truppen rejser på træningslejr den 26. januar. Og som for snart et år siden går turen igen i 2019 til Portugal, hvor der venter truppen gode træningsbaner og gode testkampe - blandt andet mod det norske mesterhold, Rosenberg og tjekkiske FK Jablonec, som vi også mødte i opstarten sidste år. 

Skærmbillede 2018-12-20 Kl . 14.53.39 (1)

Men i modsætning til sidste år, så bliver der til januar ikke afviklet en decideret Atlantic Cup, men i stedet en decimeret turneringsform, hvor testkampene afvikles individuelt. Hvordan det præcist vil folde sig ud er vi forhåbentlig klogere på inde i det nye år.

Som sædvanligt får du her på AGF.dk og AGF TV en fyldig dækning af træningslejren og alle vores testkampe i opstarten. 

Men inden turen går til Portugal venter der først KMD Cup i Ceres Arena, og 
den 15.1 går vi så udendørs til den først testkamp, når OB kommer til Fredensvang til en kamp, der starter kl. 12.

Her følger det fulde program for opstarten: 

Skærmbillede 2018-12-20 Kl . 15.15.14 (2)

Truppen returnerer til Aarhus den 5. februar, hvorefter Esbjerg venter i forårspremieren hjemme i Ceres Park fredag den 8.2 februar kl. 19.

Hold dig opdateret her på AGF.dk for informationer om spillested, nyheder og resultater fra næste års forårsforberedelser, der altså indledes den 7. januar.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet