U19 klar til det sidste skandinaviske skridt

Af: FS / Foto: Ole Nielsen - 7. december 2018, kl. 9:46

Med en sejr over Brøndby i dag kan AGF's U19-mandskab med stor sandsynlighed spille sig i finalen ved de skandinaviske mesterskaber.

AGF's U19-drengene drog i går mod Sverige og Göteborg for at spille de sidste afgørende kampe ved de skandinaviske mesterskaber.

Første del af ungdomsturneringen fandt sted den 16.-18. november, og her spillede U19-holdet sig op på en delt førsteplads på bedre målscore efter først 1-1 mod norske Rosenborg og 3-1 over svenske Hammarby.

I dag - fredag kl. 14.00 kan de unge talenter så med stor sandsynlighed spille sig i finalen, hvis de vinder den sidste gruppekamp mod U19-ligarivalerne fra Brøndby.

- Der venter os igen en modstander på højt niveau, men vi har givet os selv et godt udgangspunkt i forhold til vores resultater sidst, vi var heroppe. Vi kender Brøndby, og vi ved, hvad de kommer med. Så kunsten er egentlig, hvordan vi selv formår at udføre vores plan, siger U19-cheftræner, Fatah Abdirahman. 

Ikke i egen hånd
Trods en eventuel sejr i dag mod Brøndby afgøres U19-holdets endelige skæbne dog først efter kampen mod Brøndby, hvor de to øvrige hold i gruppen Rosenborg og Hammarby tørner sammen. 

- Vi går all in efter at vinde kampen mod Brøndby og gøre vores for at komme i finalen, og formår vi at bygge videre på de seneste præstationer, så bliver det også en kamp, der falder ud til vores fordel - og så må vi se, om det ikke er nok til en finaleplads på søndag, tilføjer Fatah Abdirahman.

Finalen er sat til at blive spillet på søndag den 9.12 kl. 15.00, mens kampen om 3.-4. pladsen spilles kl. 13.00. 

Man streame kampen mod Brøndby via denne Facebookside >>>>

Hold også øje med AGF's medier i weekenden, hvor vi dækker turneringen i Sverige og mandag har vi højdepunkter fra U19's kampe. 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet