Testkamp mod Fremad spilles på Fredensvang

Af: BJ - Foto: Ole Nielsen den 11. januar 2018, kl. 15:43

Lørdag spiller AGF årets første testkamp. Aarhus Fremad er modstanderen, og det foregår på den nye kunstgræsbane på Fredensvang.

Opgøret fløjtes i gang kl. 12.00, og der er fri entré.

Fredag vil truppen blive offentliggjort på AGF.dk.

Har du planer om at møde op på Fredensvang, gør vi opmærksom på følgende forhold for tilskuere:

  • På grund af byggeriet af det nye klubhus på Fredensvang, skal adgang til den nye kunstgræsbane ske via hovedindgangen til AGF Tennis på Midtagervej. Vær opmærksom på, at parkering kun er tilladt på den ene side af Midtagervej.
  • Sådan kommer du over til kunstgræsbanen: Følg stien fra indgangen ved AGF Tennis ned til bane 1, drej til venstre og følg stien op forbi den nyanlagte tennisbane og over mod den nye kunstgræsbane. Her er der et stort flisebelagtområde, hvor tilskuere skal opholde sig.
  • På grund af den begrænsede plads er det ikke tilladt for tilskuere at opholde sig inde på selve kunstgræsbanen - dvs. indenfor hegnet.

 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet