Fem AGF'ere på landsholdsopgaver

Af: BJ - Foto: Ole Nielsen den 12. november 2018, kl. 10:39

Både U18- og U19-landsholdet har venskabskampe på programmet i den kommende uge, og fem AGF'ere skal i landsholdsilden.

U18-landsholdet møder Ukraine i to venskabskampe i Spanien, og her har tre AGF'ere fundet vej til den trup, U18-landstræner Lars Knudsen har udtaget. Det drejer sig om målmand Daniel Gadegaard, forsvarsspiller Mikkel Møller Lassen (billedet) og angriber Gustav Mogensen.

Kampene mod Ukraine spilles d. 16. og 19. november i Huelva i Spanien.

Også U19-landsholdet skal en tur til Spanien, hvor Schweiz venter i to venskabskampe d. 16. og 19. november. Landstræner Henrik Clausen har to AGF'ere med i sin trup - nærmere bestemt Magnus Kaastrup og Daniel Thøgersen.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet