Fin start på eSuperligaen

Af: SHC / Foto: Getty Images - 6. november 2018, kl. 18:55

I aftes var der premiere på den nye eSuperligaen, hvor Superliga-klubberne dyster i FIFA. Og for vores vedkommende blev det en fin start med en sejr over Randers FC. I aften gælder det AaB. 


Som der ofte er på grønsværen, når vi møder Randers FC, så var der i aftes også dramatik i luften, da der var premiere på den nye eSuperligaen, hvor AGF Esports premierekamp stod mod lokalrivalerne nord fra.



Kampene afvikles over to kampe, hvorefter man finder en samlet vinder. Og i den første kamp tabte Fatih Üstun knebent med 2-3, hvor efter det unge talent Niklas "Niller" Jakobsen skulle i ilden. Og han holdt nerverne i ro og hev en flot 4-2 sejr hjem til AGF Esport med den afgørende scoring helt til sidst i en spændende og dramatisk kamp, der vakte begejstring hos publikum i eSuperliga-studiet i København. 

Dermed endte det samlede opgør 6-5 til os og altså tre point til AGF Esport i den samlede stilling. Se højdepunkter fra kampen her

Her kan man læse mere om turneringen og om hvordan kampen afvikles.

Senere i dag gælder det så AaB for AGF Esports FIFA-hold.

Den kamp kan følges på Dplay og Canal 9, og starter kl. 17.15



Se program, stillinger og andet om den nye eSuperligaen her.

OPDATERET 6/11 19.00: AGF Esport vandt også den anden kamp i turneringen og har dermed maksimumpoint efter turneringens to første kampe. 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet