Søndagen går til Ceres Park

Af: SHC / Foto: Ole Nielsen - 4. november 2018, kl. 9:30

I eftermiddag står den på lokalopgør i Ceres Park. Vi åbner AL Bank Fanzonen kl. 15.

De sidste forberedelser til søndagens lokalopgør mod Randers FC i Ceres Park er gået i gang under morgensolen i skoven. Da det er sidste kamp om eftermiddagen i år gør AL Bank Fanzonen ekstra meget ud af eftermiddagen, hvor DMI lover tørvejr og + 10 grader. 

SÅ AL Bank Fanzonen åbner allerede kl. 15 med ekstra mange aktiviteter for børnene. Vi har udvidet til området foran Ceres Arena, hvor der vil være en sjov aktivitetsbane som børnene skal igennem. Her er der præcisionsmål, fodbolddart, sparkebane og andre fodboldaktiviteter man kan konkurrere i. Og vi sætter fede præmier på høj kant til de heldige og dygtige. 

Fanzone 140717-24 

Derudover er AL Bank Fanzonen som man kender den med besøg af Aros, spillere, boder, musik og hyggelig opvarmning til kampen, der starter kl. 16.30. 

Inde på banen skal holdet fortsætte den gode stime hjemme i Aarhus, hvor vi er ubesejret siden april. Det er blandt andet takket være den store opbakning spillerne har haft i Ceres Park, hvor tilskuergennemsnittet i denne sæson næsten er på 11.000.

Så vi håber også, at se mange i eftermiddag til endnu en stor fodboldsøndag i skoven og i Ceres Park. Billetter købes her >>>

Vi gør i øvrigt opmærksom på, at der også er Børnebazar i Ceres Park & Arena i dag. Arrangementet lukker kl. 15, men det betyder nok alligevel ekstra meget trafik i området i eftermiddag. Vi opfordrer derfor til, at man - hvis det er muligt - lader bilen stå og finder andre transportformer til Ceres Park. Og det er en god ide i dag, at være udstyret med ekstra stor tålmodighed i forhold til parkering og transport til Ceres Park. 

Læs mere om parkeringsforholdene i Ceres Park & Arena her. 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet