Tidspunkt for pokalkamp fastlagt

Af: THC / Foto: Ole Nielsen - 10. oktober 2018, kl. 13:07

Ved pokallodtrækningen til 1/8 finalen af Sydbank Pokalen kom Næstved BK op af hatten. Dato og kamptidspunkt er nu fastlagt.

Efter sejren i Ceres Park over Aarhus Fremad i sidste måned er vi videre til fjerde runde i Sydbank Pokalen. Her venter Næstved BK. 

Kamptidspunktet er nu blevet fastlagt og det bliver onsdag den 31. oktober kl. 18:15, at vi tørner ud mod den sjællandske traditionsklub. Kampen spilles på Næstveds hjemmebane, ProfaGroupPark efter Næstved BK fik hjemmebanefordelen som det lavere rangerende hold.

Næstved BK spiller til dagligt i 1. division, hvor de i skrivende stund ligger nummer fem.  

Næstved BK spillede sig videre fra 1. runde i pokalturneringen med en sejr over Karlslunde IF. I 2. runde sendte de Superliga-nedrykkerne FC Helsingør ud efter straffesparkskonkurrence, mens de i den seneste runde også fik en flot skalp, da de sendte Silkeborg IF ud af Sydbank Pokalen. 

Men den 31. oktober kl. 18.15 skal vi sørge for, at deres flotte pokalsæson stopper, når vi mødes i 1/8 finalen i dette års pokalturnering. 

Billetter til kampen kan fra om et par dage købes i forsalg online hos Næstved BK >>>

Foto: Senest vi mødte Næstved var i 1. division i 2011, hvor det blev til en 2-1 sejr hjemme i Ceres Park. 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet