DCC Energi er ny bronzepartner

Af: BJ - 20. september 2018, kl. 11:26

Energiselskabet DCC Energi træder ind i AGF’s sponsornetværk og ser engagementet som en oplagt mulighed for at få nye kunder.

DCC Energi, der er et af de førende energiselskaber i Danmark med salg af energiprodukter til både private forbrugere, landbruget og virksomheder, har i de senere år oplevet en markant vækst på det danske energimarked. Sponsorengagementet i AGF skal være med til at understøtte denne udvikling.

- Vi har valgt at blive en del af AGF's sponsornetværk, fordi vi gerne vil udbrede kendskabet til vores forretning og den brede vifte af energiprodukter, vi tilbyder. Via AGF's omfattende netværk får vi adgang til mange potentielle privatkunder og virksomheder, og ser på den måde AGF som en god platform til at styrke vores position i Østjylland. Vi ser frem til at blive en del af netværket og gøre brug af de muligheder, der følger med, siger kommerciel direktør i DCC Energi Claus Geisler Madsen.

Som Shell licensee og eneimportør af Gulf smøremidler forsyner DCC Energi hele Danmark med energiprodukter som fyringsolie, diesel, smøremidler, naturgas, el, kul, og træpiller. Selskabet leverer desuden flybrændstof til flyselskaber i 7 danske lufthavne og driver netværket af Shell tankstationer i Danmark, herunder også Shell brændstofkort til både private og erhverv. DCC Energi omsætter for ca. 7 mia. kr. om året og beskæftiger ca. 130 medarbejdere.

Læs mere på www.dccenergi.dk

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet