Derfor fejrer vi fødselsdag

Af: BJ/SHC - 21. september 2018, kl. 9:41

På søndag markerer vi AGF’s 138 år, når vi inviterer til fødselsdagsfest på Stadion Allé inden kampen mod Brøndby. 
Selve årsdagen er dog først på onsdag, hvor det præcis er 138 år siden, at en gruppe driftige Aarhus-borgere stiftede AGF.

At der i dag er noget, der hedder AGF, kan vi takke en række fremsynede århusianere for, der i 1880 besluttede sig for at stifte en idrætsforening i byen, der på det tidspunkt talte 40.000 indbyggere og var på vej frem som industri og handelsby. 

Dengang var ønsket om en idrætsforening i Aarhus stort.

 Navnlig blandt unge mennesker af handels- og kontorstanden var interessen varm. Og især var den 19-årige kolonialkommis Christian Christensen ivrig efter at få lavet en forening for bevægelse og han regnes for foreningens egentlige stifter og derfor som ham, der startede det hele, der for 138 år siden. 

 Skærmbillede 2018-09-21 Kl . 09.37.57



(Christian Christensen, Initiativtager til AGF)


Formand fra kasernen 
Selve stiftelsen af AGF skete søndag den 26. september 1880, hvor cirka 30 herrer kl. 10.00 samledes til stiftende generalforsamling af en idrætsforening. Man havde forinden henvendt sig til kaptajn Ferdinand Baumann - som var stabschef ved Fodfolkskasernen og havde gjort en heltemodig indsats i slaget ved Dybbøl i 1864 - og bedt ham opstille til posten som formand.

Baumann _foerste Formand

(Ferdinand Baumann, AGFs første formand)

Baumann blev valgt uden modkandidater, og det blev besluttet, at foreningens navn skulle være Aarhus Gymnastikforening af 1880. Mødet sluttede kl. 12.00. 


Da kaptajn Baumann hin søndag middag sadlede op og red hjem gennem byens gader, havde han næppe forestillet sig, at den få minutter gamle forening senere skulle gå hen og blive en institution i dansk idræt.



AGF startede dog uden fodbold på programmet. Det kom til i 1902 og seks år senere kom det første mesterskab i hus, da AGF blev jysk mester.


Læs mere om AGF's historie her.



Og her finder du billetter til søndagens kamp, hvor vi markerer de 138 år med en stor fødselsdagsfest på Stadion Allé fra kl. 16. Vi ses! 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet