Lokalopgør venter i Sydbank Pokalen

Af: SHC / Foto: Ole Nielsen - 13. september 2018, kl. 12:19

AGF skal ud i et vaskeægte lokalopgør i den næste runde af Sydbank Pokalen, hvor Aarhus Fremad er næste modstander.

Aarhus Fremad stod der på sedlen på AGF's modstander, da der i dag blev trukket lod til Sydbank Pokalens tredje runde. 

Dermed kan vi se frem til et klassisk lokalopgør i pokalturneringens runde 3, som vi er i efter 2-0 sejren over FC Sydvest forleden. 

Aarhus Fremad spiller til dagligt i 2. division og trænes af den tidligere AGF U17 træner Morten Mølkjær.

Fremad har - som lavere rangeret hold - hjemmebane, men det er endnu uklart om kampen bliver afviklet på Riisvangen i Nordbyen. Ligeledes er kamptidspunktet heller ikke fastlagt. Det bliver enten den 25. 26. eller 27. september. 

Vi fortæller selvfølgelig mere, når spillested og kamptidspunkt bliver lagt fast. 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet