Reserverne tog tredje sejr på stribe

Af: THC / Foto: Allan Høgholm - 11. september 2018, kl. 17:26

Tirsdag eftermiddag var der generalprøve på søndagens superligakamp, da der var kamp i Reserveligaen mod AC Horsens. Her kom Ryan Mmaee på tavlen, mens AGF's anden nyerhvervelse Roman Mysak fik sin debut i AGF-målet.

Reserverne tog deres tredje sejr på stribe, da Fredensvang tirsdag eftermiddag lagde græs til reserveliga-kampen mellem AGF og AC Horsens.

AGF havde i startopstillingen fundet plads til to af de nye spillere, der er kommet til Aarhus i transfervinduet. Roman Mysak startede således på mål, mens Ryan Mmaee startede oppe foran.

Sidstnævnte skulle ikke bruge lang tid på at komme i fokus. Efter mindre en et minut sendte Sana bolden på tværs af feltet, hvor Ryan Mmaee søgte bolden ved forreste stolpe. Bolden ramte dog i sidste ende en Horsens fod, og gik i eget net. 1-0 til AGF.

Første halvleg fortsatte med chancer i begge ender. AGF havde flere gode forsøg, men vi måtte nøjes med at gå til pause med en 1-0 føring.

Anden halvleg startede med AGF mere i kontrol og efter godt 55 minutters spil kom vi så på 2-0. Ryan Mmaee modtog bolden på kanten af feltet og på trods af at angriberen blev omringet af flere Horsens spillere, så formåede den unge belgier at slippe forbi og sikkert sende AGF på 2-0.

Efter 2-0 målet havde Horsens flere gode muligheder og en enkelt gang kom de helt i gennem, men Roman Mysak fik flot reddet for AGF.

Horsens fik det sidste kvarter sat sig på kampen og med fem minutter igen faldt det reducerende mål, da Horsens slap i gennem i højre side og inde foran kunne en Horsens-spiller sparke bolden ind bag Roman Mysak.

Det tog ikke AGF længe at svare igen, da André Riel blev sendt i dybden og sikkert kunne score til 3-1. Men bedst som man troede, at kampen nu var ovre fik Oliver Drost reduceret for Horsens til slutstillingen 3-2.

Tilfreds træner
Assistenttræner Ruben Sellés, der står i spidsen for reserveholdets kampe, var efter kampen godt tilfreds med præstationen.

- Vi scorede tidligt i kampen efter en fantastisk aflevering og aktion. Derefter følte vi os ikke så komfortable - specielt i forsvaret. Men drengene kom godt tilbage og hjalp hinanden på plads. I anden halvleg kontrollerer vi kampen bedre. Kampen bliver dog lidt rodet til sidst, fordi begge hold foretager en del udskiftninger. Men vi endte med at få resultatet til sidst, sagde assistenttræner Ruben Sellés, der også havde rosende ord til den nye angriber, Ryan Mmaee.

- Han fik tres minutter som angriber og femten som kant, fordi vi ved at han også kan spille på den position. Han løste alle sine opgaver rigtig godt og vi er meget tilfredse med den start han har fået i AGF, tilføjede Ruben Sellés. 

På søndag mødes holdene igen på Casa Arena kl. 14:00, når de brager sammen i Superligaen. Billetter til den kamp findes her >>>>

Næste kamp for reserveholdet er mandag den 17. september, hvor vi på Fredensvang møder Silkeborg IF

Kampfakta:
Reserveligakamp - Fredensvang

AGF - AC Horsens 3-2 (1-0)
1-0: Selvmål

2-0: Ryan Mmaee

2-1: ?

3-1: André Riel

3-2: Oliver Drost

AGF Truppen:
Roman Mysak, Kasper T. Kristensen, Martin Spelmann, André Riel, Björn Daniel Sverrisson, Magnus Kaastrup, Kasper Lunding, Tobias Sana, Ryan Mmaee, Martinus Mandal, Magnus Anbo, Søren Gustav Bugge Jepsen, Daniel Thøgersen, Nimo Gribenco, Jakob Kiilerich, Jens Knudsen

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet