D-A-D-koncert på fredag i Ceres Arena: The Sandmen er special guest

2. april 2019, kl. 22:50

På fredag kan du opleve D-A-D i Ceres Arena, og det er i dag blevet offentliggjort, at The Sandmen er special guest, og at en ny D-A-D-single udgives på dagen.

D-A-D indleder på fredag på en arena-tour med Ceres Arena som det første koncertsted. Ifølge bandet selv har de vasket tavlen ren og vil til koncerten præsentere et helt nyt sceneshow - skræddersyet til lejligheden. Som special guest har D-A-D inviteret rockveteranerne The Sandmen.

Samme dag som koncerten i Ceres Arena udsender D-A-D en ny single med titlen "BURNING STAR", et nummer hentet fra det kommende album.

Som et ekstra treat til koncertgæsterne, udsendes nummeret som 7" single i et speciel postersleeve, dvs et cover, der kan foldes ud til en plakat.

B-siden bliver "PRAYER FOR THE LOUD", ligeledes et nummer fra det kommende album. Singlen er kun fremstillet i et begrænset oplag og vil kun blive solgt til koncerterne.

Det er stadig muligt at få billetter til koncerten, der er den eneste D-A-D giver i Jylland på arena-touren. Køb billetter på billetlugen >>

 

 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet