Erlykke foran landsholdsdebut

Af: BJ - Foto: Ole Nielsen den 10. april 2019, kl. 21:33

Albert Grønbæk Erlykke er udtaget til U18-landsholdet, der i påsken deltager i en international turnering i Portugal.

Det er første gang, at Albert Grønbæk Erlykke er udtaget til et ungdomslandshold, og kommer den 17-årige offensivspiller i aktion, vil der således være tale om debut i nationaltrøjen.

Albert Grønbæk Erlykke var sidste sæson med til at vinde U17 DM, og han er i denne sæson fast mand på U19 Liga-holdet. Han har fået sin fodboldopvækst i VRI - i øvrigt ligesom Kasper Lunding - og via talenttræningen i AGF Klubsamarbejde skiftede han til AGF som U14-spiller.

Udover Albert Grønbæk Erlykke er Mikkel Møller Lassen (Odder IGF Fodbold) og Daniel Gadegaard (Stautrup IF) også en del af truppen, som U18-landstræner Michael 'Mex' Pedersen har udtaget til turneringen i Portugal, hvor Danmark skal møde Mexico, Frankrig og Portugal.

Se hele den danske trup her >>

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet