Fem nedslag fra Haderslev

Af: SHC / Foto: Getty Images - 16. april 2019, kl. 10:08

Mandag aften blev det som bekendt til en 1-0 sejr over SønderjyskE på Sydbank Park i Haderslev - den anden sejr over sønderjyderne på deres bane på to måneder. Her er fem nedslag fra kampen i Haderslev.

Europa playoff i sigte 
Sejren i Haderslev betyder, at vi med meget stor sandsynlighed igen skal spille playoff-kampe om en plads i Europa og dermed også har sikret os en ny sæson i Superligaen. For med et forspring på ni point ned til tredjepladsen og tre kampe tilbage kan vi kun hentes på målforskel og her er vi langt foran de andre hold i puljen, der altså skal score ualmindelige mange mål for at nå os - hvis vi skulle gå hen tabe alle de sidste tre kampe. Den første af de sidste tre kampe er i øvrigt allerede på torsdag, hvor vi møder SønderjyskE igen. Det er kl. 12 i Ceres Park. Billetter her >>>

Skærmbillede 2019-04-15 Kl . 23.42.49

Mortensen scorer altid i Sønderjylland 
Patrick Mortensen scorede sit første Superliga-mål for AGF i Haderslev, da han den 15. februar bragede et langskud i mål til sejrsmålet i en 2-0 sejr. Og det smagte åbenbart angriberen, der også i går scorede på Sydbank Park - og dermed igen kunne flyve ud mod tilhængerne bag målet. Den her gang var Mortensens mål kampens eneste scoring, da han omsatte et flot indlæg fra Casper Højer Nielsen til en scoring sent i 1. halvleg. Mortensen er nu oppe på seks mål i den hvide trøje og har nu sat sigtet mod Europa Playoff.

Getty Images -1137423060 (1)

Endnu en debut til ung AGF'er 
Da Alexander Munksgaard stadig døjer med eftervirkningerne af et slag i hovedet fra en kamp i Horsens måtte han blive hjemme fra Haderslev i aftes. I stedet var der debut til 18-årige Magnus Anbo, der dermed blev den femte unge AGF'er fra talentafdelingen til at få debut i Superligaen i denne sæson. 

Tidligere har Kasper Lunding, Sebastian Hausner, Daniel Thøgersen og Kasper T. Kristensen fået debut i denne sæson. Anbo klarede i øvrigt kampen ganske fint. "For en ung spiller var han rigtig god i defensiven og på dødboldene - det var en stærk indsats", lød det fra cheftræner David Nielsen til Århus Stiftstidende efter kampen. 

Getty Images -1137420709 (1)

Tilhængerne ejer Haderslev
Som i årets første kamp på Sydbank Park var der i aftes fyldt godt op i SønderjyskE's nye udebaneafsnit, hvor næsten 1000 fans havde taget turen til Haderslev og udgjorde dermed en femtedel af det samlet tilskuerantal på stadion. Dermed viste tilhængerne endnu en gang en stor og varm opbakning på udebane som det har været tilfældet hele denne sæson.  Og det fik da også cheftræner David Nielsen til at finde de store roser frem efter kampen.


Skærmbillede 2019-04-16 Kl . 08.50.10


Kort tid mellem kampene
Kampen i Haderslev var den første af tre kampe på kun seks dage i det tætte påskeprogram. Allerede torsdag spiller vi "returopgør" mod SønderjyskE, når de kommer til Ceres Park skærtorsdag kl. 12. Og søndag er der kamp igen, når vi skal til Vejle. Dermed er der kun kort tid til hvile og restitution for holdet, der har fri i dag til at restituere og komme sig efter kampen i Haderslev og så kun har et enkelt træningspas i morgen inden kampen på hjemmebane torsdag kl. 12. 

Skærmbillede 2019-04-16 Kl . 08.52.51

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet