Husk dit kampprogram i dag

Af: KDJ - Foto: Ole Nielsen den 18. april 2019, kl. 10:52

I kampprogrammet til dagens kamp mod SønderjyskE kan du blandt andet høre fra Mustafa Amini, der har mulighed for at runde 100 kampe for AGF.

Kl. 12 i dag spilles der en interessant kamp, når vi hjemme i Ceres Park byder SønderjyskE op til dans for anden gang på kun fire dage. Et point er nok til at sikre os en ny sæson i Superligaen samt deltagelse i de kommende playoff-kampe til Europa, og som sædvanligt er vi også denne gang klar med en masse godt læsestof op mod kampstart. 

Du kan i kampprogram nr. 15 for sæsonen blandt andet glæde dig til at læse en længere artikel med Mustafa Amini. Den australske midtbanespiller fortæller heri om stoltheden over at runde 100 kampe i den hvide trøje, men han kommer også ind på sin spillemæssige udvikling siden skiftet fra Randers FC i juni 2016. 

- Jeg kom til AGF som en ung knægt, men det er jeg ikke længere. Jeg har under min tid i klubben udviklet mig til en bedre og mere stabil spiller. Jeg er blevet mere moden og har også vist mig som en større leder på banen, lyder det fra Mustafa Amini. 

Du kan kan også læse om et par fodboldstøvler, som har tilhørt Johannes Langgaard, som var angriber for AGF 1919-1922. Støvlerne er blevet skænket til AGF's historiske samling.

Du køber dit kampprogram hos sælgerne rundt omkring Ceres Park til kun 10 kroner stykket. Og husk, at hvis man er AGF +'er, så udleveres programmet gratis med kaffe og et tæppe. 

Hvis du stadig står og mangler billetter til kampen, så kan du finde dem her >>>

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet