Samarbejdsklubbernes Dag til AGF-ACH: Skal dit hold med?

Af: BJ - Foto: Ole Nielsen den 10. april 2019, kl. 10:15

AGF inviterer søndag d. 28. april til Samarbejdsklubbernes Dag, når AC Horsens er modstanderen i den sidste kamp i gruppespillet.

Sidste efterår var der et rekordhøjt antal deltagere til Samarbejdsklubbernes Dag. Over 2500 spillere, trænere og ledere fra vores samarbejdsklubber deltog i dagen, og her i foråret gentager vi succesen - nærmere bestemt søndag d. 28. april kl. 14.00, når AC Horsens er modstanderen i den sidste kamp i gruppespillet.

Her hylder vi vores samarbejdsklubber som tak for det gode samarbejde, og alle ungdomsspillere (piger og drenge) samt ledere er inviteret til kampen, hvor hele tilskuereafsnittet B3-B6 er reserveret til dem.

Hele dagen vil stå i samarbejdsklubbernes tegn, og udover selve fodboldkampen byder programmet på forskellige aktiviteter:

  • Vi udvider vores AL Bank Fanzone med hoppeborge og andre sjove aktiviteter for børn.
  • En spiller fra hver klub vil løbe på banen lige inden kampen - og alle deltagede samarbejdsklubber vil blive præsenteret.
  • I pausen afholder vi den store Aarhus Charter-pausekonkurrence, hvor en spiller fra hver klub deltager.

Tilmeldingen til Samarbejdsklubbernes Dag foregår holdvis - og hvis dit hold gerne vil deltage, så tag fat i din klubs kontaktperson til AGF Klubsamarbejde eller skriv en mail til tsk@agf-as.dk.

For hver 15 tilmeldte til Samarbejdsklubbernes Dag, en klub stiller med, får klubben et lod i lodtrækningen om fire gavekort til SPORT24. Vinderne i denne konkurrence bliver udtrukket i pausen.

Er du i tvivl om, hvad Samarbejdsklubbernes Dag er? Så se stemningsvideo herunder:

 

 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet