Stærk præstation sænkede østjyske lokalrivaler

Af: KDJ - Foto: Getty Images den 5. april 2019, kl. 22:26

Der var masser af chancer og tre mål i aftenens østjyske lokalopgør i Horsens, hvor et veloplagt AGF-mandskab hentede en overbevisende 3-0-sejr flot bakket op af over 1000 AGF-fans i udebaneafsnittet.

Fredag aften skulle slaget om Østjylland stå, da AC Horsens og AGF mødte hinanden på CASA Arena Horsens i anden gruppespilsrunde af Superligaens slutspil. Begge hold gik ind til kampen med en forhåbning om at tage alle tre point, da man i første gruppespilsrunde måtte nøjes med uafgjort mod henholdsvis SønderjyskE og Vejle Boldklub. 

AGF startede klart bedst, og det var i den forbindelse tydeligt, at holdet havde taget gløden fra den fine afslutning på mandagens kamp mod Vejle Boldklub med sig til Horsens. 

Frugterne af den gode start blev høstet efter kun 11 minutters spil. Her lykkedes det for Mustapha Bundu at komme igennem i højre side af straffesparksfeltet og servere bolden for fødderne af Bror Blume. Blumes efterfølgende afslutning blev reddet af Matej Delac, men Patrick Mortensen stod heldigvis klar på returbolden, som han køligt sparkede i netmaskerne via undersiden af overliggeren.

Patrick Mortensen 2_GI

Efter målet fortsatte AGF-spillerne det fine spil, og i det 26. minut var det så tæt på at resultere i endnu et mål. Blume løb i dybden på en fin stikning fra Jakob Ankersen. Han måtte dog se sit forsøg blive reddet af Delac, som kom hurtigt ud af sit mål for at afværge situationen. 

Det var i det hele taget en stor overraskelse, at der ikke blev lavet flere end blot det ene mål inden pausen. Der var flere store muligheder for at udbygge føringen - blandt andre Patrick Mortensen havde et forsøg på indersiden af stolpen, mens Kasper Junker stod for første halvlegs farligste forsøg fra hjemmeholdet, da han i det 27. minut headede over mål fra en helt fri position inde i straffesparksfeltet. 

I anden halvleg fortsatte AGF med at være dominerende, og igen var det med masser af chancer som udbytte. Vi skulle dog alligevel helt frem til 12 minutter før tid, inden hjemmeholdet indkasserede et mål for anden gang i kampen. Det skete, da et angreb endte hos Blume, der med en simpel tilbagelægning fandt Mustafa Amini foran kassen. Herfra havde den australske midtbanedynamo ikke de store problemer med at smide bolden fladt over i det venstre målhjørne.

Mustafa Amii _GI

Aminis mål lignede en afgørelse på kampen, men det betød ikke, at AGF-spillerne var færdige med at imponere. 10 minutter senere fik Patrick Mortensen med sit andet mål i kampen lukket ned for en stor århusiansk aften i Horsens. Tobias Sana, der få sekunder forinden var blevet skiftet ind til fordel for Mustapha Bundu, blev noteret for assisten.

Patrick Mortensen _GI

Flere mål kom der ikke i aftenens kamp. AGF tog en fortjent sejr på 3-0 over sine østjyske lokalrivaler fra AC Horsens og kunne efter slutfløjtet fejre sejren med de over 1000 AGF-fans, der havde taget turen til Horsens og leverede en fantastisk kulisse under hele kampe,

Sejren betyder, at der nu er tre point ned til AC Horsens på andenpladsen og seks point ned til Sønderjyske på tredjepladsen i gruppespillets pulje 1.

Maal _GI

Kampfakta / Superligaen
AC Horsens - AGF: 0-3 (0-1)

0-1: Patrick Mortensen (11')
0-2: Mustafa Amini (78´)
0-3: Patrick Mortensen (88')

Tilskuere:  4.023 

Advarsler:
AC Horsens: Ingen
AGF: Patrick Mortensen 

AC Horsens:
Matej Delac - Peter Nymann, Mads Andersen, Mikkel Qvist, Michael Lumb - Tobias Arndal (24: Sammy Skytte), Bjarke Jacobsen, Hallur Hansson, Jonas Borring (55: Sebastian Avanzini) - Oliver Drost (74: Nicolai Brock-Madsen, Kasper Junker 

AGF:
Kamil Grabara - Alexander Munksgaard (33: Youssef Toutouh), Frederik Tingager, Jesper Juelsgård, Casper Højer Nielsen - Bror Blume (81: Benjamin Hvidt), Mustafa Amini, Jens Stage, Jakob Ankersen - Mustapha Bundu (88: Tobias Sana), Patrick Mortensen

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet