Fem nedslag fra Haderslev

Af: SHC / Foto: Getty Images - 13. august 2019, kl. 11:45

Ubesejret i otte kampe mod SønderjyskE og et clean sheet. Her er fem nedslag fra mandagens kamp mod SønderjyskE


Anføreren tilbage

Efter at ha' siddet udenfor i længere tid var Niklas Backman mandag aften tilbage i forsvaret med anførerbindet på. Og efter kampen var de fleste iagttagere enige om, at svenskeren havde gjort et fint comeback. Blandt andre mente Ekstra Bladet, at "AGF's luftkaptajn afblæste krisen" med henvisning til, at vi kom til Haderslev oven på tre nederlag i træk. 



Efter kampen måtte Backman i øvrigt lide den tort at blive udtaget til dopingkontrol. Så sammen med Jon Thorsteinsson blev han trukket til side for at aflevere de obligatoriske urinprøver og det blev derfor sent før de to var hjemme på Fredensvang. 

Hold i øvrigt i de kommende dage øje med AGF TV, der fulgte Backman på hans comeback-aften.

Getty Images -1161292078 (1)



Første clean sheet

Der var tilfredshed i AGF-forsvaret efter kampen i går gav det første clean sheet i denne sæson. 
- Jeg er glad for, at vi holder nullet. Det kan godt være, at vi ikke har lige så mange muligheder som i de andre kampe, men vi kommer trods alt frem til to-tre stykker, som kan give mål, sagde Jesper Juelsgård efter kampen, hvor SønderjyskE havde 15 afslutninger på mål. 



Getty Images -1161323382

Sønderjysk tendens for længst brudt

Der var en gang, hvor det føles som om, at mandagens modstander fra Haderslev altid havde krammet på os. Enten tabte vi i Haderslev eller også udlignede eller scorede SønderjyskE et sejrsmål i sidste minut hjemme i Ceres Park. Men den tendens er for længst brudt og vi skal helt tilbage til sommeren 2017 for at finde det seneste nederlag til SønderjyskE - ude såvel som hjemme. Og på fire år er det 'kun' blevet til to nederlag til SønderjyskE. Kampen i går var ottende kamp i træk uden nederlag til SønderjyskE.

Getty Images -1161323183

Poulsen ude i næste kamp

Han var noget utilfreds med det sidste gule kort - vores midtbaneslider Nicolai Poulsen, der måtte lide den tort at blive udvist i kampens sidste minut, da dommeren takserede et frispark til et gult kort og dermed fordoblede Poulsens kortsamling fra et til to gule kort, der som bekendt giver rødt. 

De to gule kort betyder, at Nicolai Poulsen har karantæne til næste kamp, der er mod AC Horsens hjemme i Ceres Park på mandag den 19. august kl. 19. 

Også i kampen efter er Poulsen i karantæne. 

Hør Nicolai Poulsens reaktion efter kampen på AGF TV her >>>

Getty Images -1161323295

Ammitzbølls første start i sæsonen 

Da Patrick Mortensen var blevet syg op til kampen kunne den unge angriber Alexander Ammitzbøll indtage sæsonens første plads i startopstillingen. Og selv om det ikke blev til nogen mål fra Ammitzbøll, der arbejdede stenhårdt inden han sidst i kampen blev afløst af Nicklas Helenius, så var der roser til den 20-årige angriber fra cheftræneren efter kampen.

Ammitzbøll selv var dog også nogenlunde tilfreds med indsatsen, som han her fortæller om til AGF TV.


Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet