Milling Hotels er ny bronzepartner

Af: BJ - 30. august 2019, kl. 9:00

Den familieejede hotelkæde Milling Hotels, der blandt tæller Milling Hotel Ritz i Aarhus, er trådt ind i AGF’s sponsornetværk.

Milling Hotels er en hotelkæde ejet af ægteparret Jan og Dorte Milling. Jan er uddannet tømrer og Dorte pædagog, og da de købte deres første hotel i 1994, havde ingen af dem erfaring fra hotelbranchen. I dag tæller koncernen ti hoteller jævnt fordelt i landet. Seneste hotel i familien er Hotel Ritz i Aarhus, en by som Milling Hotels længe har haft en drøm om være en del af. Og for Jan Milling er et samarbejde med AGF derfor nærliggende.   

- Vi overtog Hotel Ritz tidligere på året. Det er vores første hotel i Aarhus, og vi ønsker naturligvis at engagere os i byen og være synlige. Her ser vi AGF som en oplagt samarbejdspartner, og vi har derfor store forventninger til det stærke netværk, som vi nu er blevet en del af. AGF er ligesom Hotel Ritz en institution i byen, og derfor synes vi også, at det er et godt match, siger Jan Milling, der vil bruge samarbejdet til at udbrede kendskabet til det ikoniske hotel, der er fra 1932, men de senere år er blevet renoveret med respekt for den historiske arkitektur.

- Milling Hotels er en familiedrevet hotelkæde, hvor ledelsen stort set kun består af tæt familie. Det er også en af vores stærkeste værdier - at vores gæster skal mærke den varme og familiære stemning, når de bor hos os. Derfor er det vigtigt, at alle vores hoteller har sjæl og ikke mindst er centralt beliggende, da mange af vores gæster enten bor hos i erhvervsøjemed eller er kulturgæster i byen. Og alt det rummer Hotel Ritz. Det er kvaliteter, vi gerne vil gøre opmærksom på, og det, vi blandt andet skal bruge vores engagement i AGF til, fortæller Jan Milling. 

Udover Milling Hotel Ritz består hotelkæden i dag af; Hotel Ansgar, Hotel Windsor, Hotel Plaza, Mini 11 og Mini 19 i Odense, Hotel Søpark i Maribo, Hotel Park i Middelfart, Hotel Saxildhus i Kolding og Hotel Gestus i Aalborg.

Læs mere om Milling Hotels på www.millinghotels.dk

Facade -billede -avatar -1-1

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet