AGF's JULEHJÆLP: Alle billetter tæller

Af: AGF - 6. december 2019, kl. 12:26

Alle tæller, når det handler om at rejse julehjælp på søndag - også gratis børnebilletter.

Når det søndag bliver kampdag i Ceres Park, hvor Lyngby Boldklub kommer på besøg til årets sidste hjemmekamp, så afvikler vi også AGF's JULEHJÆLP i samarbejde med seks lokale hjælpeorganisationer.

Og her gælder det om at så mange som muligt kommer i Ceres Park. For jo flere, der kommer, jo mere julehjælp kan vi gi'. 

For AGF's JULEHJÆLP fungerer ved, at for hver tilskuer, der møder frem til kampen donerer AGF - ved hjælp fra vores sponsorer - mindst 100 kr. til en julepakke - og ambitionen er altså at indsamle gaver til en værdi af en million kr. Og skal det lykkes skal vi altså være 10.000 på søndag. 

Læs mere om AGF's JULEHJÆLP her >>>

FREMTIDEN

Alle tæller 
Derfor har vi brug for at se mange i Ceres Park, så vi kan få samlet så meget julehjælp ind som muligt. Og i den forbindelse er det vigtigt, at understrege, at alle sæder, hoveder og hjerter tæller. Sæsonkortholdere, sponsorer og billetkøbere - alle billetter tæller! Find dem her >>>

Også vores børnebilletter, hvor børn under 15 år jo kommer gratis til fodbold i Aarhus. Men derfor tæller de stadig med i bestræbelserne på at nå de 10.000 gæster i Ceres Park, så vi kan nå en million i julehjælp. Så tag familien under armen til en god eftermiddag i Ceres Park og støt samtidig den gode sag ved AGF's JULEHJÆLP. 

Alle hoveder tæller i vores ambition om at nå millionen. Derfor vil en familie på fire, der benytter sig af vores gratis børnebilletter for eksempel også udløse julehjælp for mindst 400 kr. og ikke blot de 200 kr. det kun koster familien at komme til fodbold.

De gratis børnebilletter kan hentes her >>>

DSC_7223 (4)

- Selv om vejrudsigten på søndag faktisk ser okay ud for årstiden, så ved vi godt, at en kamp i december godt blive en kold omgang i Ceres Park. Men sammen kan vi skabe varme og hjælpe til, at julen bliver bedre for dem, der har brug for en ekstra håndsrækning. Og jo flere, der kommer til kampen, jo mere julehjælp får vi mulighed for at give videre. Så vi kan kun opfordre til, at man kommer ud til årets sidste hjemmekamp, siger Morten Lerke, der er ansvarlig for publikumsoplevelser i AGF.

Kom i Ceres Park søndag. Find billetter her >>>

Aarhus -540x 320 (2)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet