AL Bank Fanzonen går i julehumør

Af: AGF / Foto: Gaston Szerman og Ole Nielsen - 7. december 2019, kl. 12:30

Det' december - det fejrer vi naturligvis også til kampen i morgen, hvor Aros blandt andet har julemanden med i AL Bank Fanzonen.

Når vi søndag spiller hjemme mod Lyngby kl. 14, gør vi klar til at julehygge i AL Bank Fanzonen. Og med det familievenlige kamptidspunkt har vi lagt os i selen for at lave nogen sjove og gode aktiviteter for både børn og voksne.

Så udover, at det både er AGF's JULEHJÆLP og Sæsonkortholdernes Dag i morgen, så sætter december også sit præg på AL Bank Fanzonen. Her får vi for eksempel besøg af julemanden, der har Aros med - og de to har godter med til børnene. Man kan også købe gløgg, varm kakao og æbleskiver og nyde det smukke julemusik fra et hornorkester fra Frelsens Hær. 

DSC_1125 (1)

Som vanligt kan børnene forlyste sig i hoppeborge og med fodbolddart og andre sjove aktiviteter som vi kender det. Søndag er det også muligt at rykke indendøre, når man kan spille FIFA i foyeren til Ceres Arena. Her kan man også hygge sig med at tegne og udfylde det opgavehæfte som udleveres gratis til børn. 

Image 001 
AL Bank Fanzonen åbner på søndag kl. 12.30 og kampen starter kl. 14. Husk at børn under 15 år kommer gratis til fodbold i Ceres Park. Det er blot at hente billetten her >>>>

Med AGF's JULEHJÆLP, hvor vi gi'r julehjælp afhængig af antallet af tilskuere, så håber vi, at se mange på Ceres Park i morgen. Når vi 10.000 på lægterne, så udløser det julehjælp for en million. Så kom i Ceres Park søndag kl. 14. Billetter findes her.

DSC_1046

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet