FC Midtjylland venter i året sidste kamp

Af: MS / Foto: Getty Images - 12. december 2019, kl. 13:44

En flot halvsæson mangler sin sidste styrkeprøve på søndag kl. 18.00, når vi tager turen til Herning. Her venter en topkamp mod FC Midtjylland.

3F Superligaens nummer et mod nummer tre og kampen imellem ligaens pt. to mest formstærke hold. Der er lagt op til et brag af en kamp på søndag, når vi skal en tur til Herning og møde FC Midtjylland.

Opgøret bliver vores 47'ende af slagsen mod FCM i 3F Superligaen og her står ulvene fra Herning med den historiske overhånd på 22 sejre imod vores 16. Og det er ikke kun historisk, at FCM har overhånden. Lige nu ligger FCM nemlig med det højeste pointsnit nogensinde i 3F Superligaregi på hele 2,63 point per kamp og midtjyderne har på imponerende vis kun tabt én kamp i sæsonen - ellers er det blevet til 16 sejre og to uafgjorte. 

Vi kommer dog også til Herning fulde af selvtillid. Selvom vores seneste kamp kun vristede en uafgjort af sig, så kan vi se tilbage på 13 point over de seneste fem kampe. Især vores udebanestatistik ser godt ud, da vi har vundet fire ud af de seneste fem udebanekampe og derfor kan kalde os 3F Superligaens tredje bedste udebanehold i år, og trækker vi det længste strå på søndag, så er det første gang siden 2012 (i en regulær sæson uden gruppespils- og playoffkampe), at vi vinder tre udekampe i træk. 

Getty Images -998759048

Kigger man på de indbyrdes opgør, der er blevet spillet igennem tiden i Herning, så er der især ét opgør, der skiller sig ud. I sæsonen 00/01 vinder vi nemlig vores største sejr nogensinde over FCM med 4-1 i Herning, hvor målscorerne blandt andre hed Kenny Thorup og Mads Jørgensen.

Dog skrev kampen sig ikke kun i historiebøgerne af den årsag, men også fordi en uheldig Søren Skriver fra FC Midtjylland sikrede sig rekorden for flest selvmål i en 3F Superligakamp nogensinde med to af slagsen. 

Få mål?
4-1 sejren er et lidt bedre minde end vores seneste kamp mod FCM. Her tabte vi som bekendt 1-0 hjemme på Ceres Park på et straffesparksmål sidst i kampen. Dog vidner den seneste kamp om, hvor tætte vores opgør plejer at være mod FCM. Ser man henover de seneste fire kampe, vi har spillet på MCH Arena er det blevet til en sejr, to uafgjorte og et nederlag, og dermed også meget lige. Men altså også en periode, hvor midtjyderne kun har trukket sig sejrrigt ud en enkelt gang. 

Og med  3F Superligaens bedste og næstbedste defensiv, der tørner sammen på søndag dufter kampen af få mål. FCM har kun lukket 10 mål ind over 19 kampe i år, hvor vi ligger med 21 indkasserede mål. Det seneste opgør på heden tilbage i sommeren 2018 var da også uden mål. 

Getty Images -998761512

Dog er der nok især to AGF'ere, der vil gøre alt for, at kampen på søndag ikke ender  uden mål. Vi har nemlig lige nu to spillere på en delt fjerdeplads på 3F Superligaens topscorerliste i skikkelse af Mustapha Bundu og Patrick Mortensen, der begge scoret otte mål indtil nu i denne sæson. Patrick Mortensen scorede senest af de to i søndagens kampe og er dermed nu oppe på 18 mål i 31 kampe for AGF - her af seks mål i sine seneste syv kampe. 

December er god
Kampen søndag er årets sidste kamp og vi plejer at ha' et godt tag på midtjyderne i december. For vores seneste sejr på MCH Arena var i december måned og de fire gange, vi har mødt FCM i december igennem 3F Superliga-historien er det blevet til tre sejre og kun et enkelt et nederlag, så historien er i hvert fald med os i drømmen om endnu en hviie jul i Herning. 

Og generelt har vi det ganske godt med de sene kampe på året, hvor vi i de seneste 10 3F Superliga-sæsoner kun har tabt to gange i året sidste kamp. Lad os bare fortsætte den tendens på søndag. 

Getty Images -998764288

På søndag tager mange fans et særtog med Arriva til kampen, hvor vi håber, at se mange på endetribunen. Tager du med til kampen, så finder du praktiske informationer her.

Og her er der adgang til billetter. 

Kampen i Herning fløjtes op søndag den 15. december kl. 18. 

Skærmbillede 2019-12-11 Kl . 12.55.33

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet