Kom til årets sidste hjemmekamp

Af: SHC / Foto: Gaston Szerman og Getty Images - 4. december 2019, kl. 14:03

Vi nærmer os søndag og dermed også årets sidste hjemmekamp, hvor vi håber, at se mange i Ceres Park.

Søndag gælder det AGF mod Lyngby Boldklub i Ceres Park til årets sidste hjemmekamp. Efter sejren i Esbjerg i weekenden venter der dermed en ny udfordring for holdet i bestræbelserne på at holde fast i den gode stime og placeringen i top seks. Så gutterne får brug for opbakning fra lægterne i jagten på en ny sejr.

Det er i øvrigt en opbakning, der efter kampen vil blive vekslet til julehjælp, når AGF's JULEHJÆLP uddeler julegaver i samarbejde med seks lokale hjælpeorganisationer. For jo flere, der kommer til kampen, jo mere julehjælp kan vi gi'. Se mere om det her.

Og på banen ser holdet frem til årets sidste hjemmekamp efter turen gik til Esbjerg i søndags.

- Jeg ser meget frem til kampen - det er altid dejligt at spille i Ceres Park foran vores fantastiske fans og det er vigtigt, at vi får sluttet året godt af hjemme, siger William Eskelinen, der for anden gang som AGF-målmand skal op mod Lyngby efter vi tabte på deres bane i august.

Getty Images -1158372657

Og også på søndag bliver det en svær kamp, spåede cheftræner David Nielsen efter kampen i Esbjerg.

- Det bliver lige så svært på søndag som det var mod Esbjerg. Banerne er nu blevet lidt sværere på grund af klimaet, og holdene - der ligger udenfor top seks lige nu - spiller med et bid, fordi det er så vigtigt at få point dernede. Så det bliver endnu en svær kamp og det bliver lige så bøvlet som mod Esbjerg. Så det skal vi gøre klar til, sagde cheftræner David Nielsen.



Der er kampstart søndag den 8. december kl. 14. Kom i Ceres Park og bak holdet op og bidrag samtidig til AGF's JULEHJÆLP. Jo flere vi er, jo mere hjælp kan vi gi'. 

Find billetter til kampen her >>>

Husk, at vi før kampen har åben i AL Bank Fanzonen, hvor man igen finder underholdning og leg til store som små inden kampstart. Her får vi blandt andet besøg af julemanden, som Aros har taget med. De to uddeler godteposer til ungerne, mens Frelsens Hærs blæseorkester sørger for julestemningen. 

Man kan også få sig et spil FIFA i foyeren til Ceres Arena. Husk også vores børnehæfte, der deles gratis ud inden kampen og hvor man vinde fede præmier, hvis man udfylder hæftet og er vågen under kampen. 

Husk, at børn under 15 år kommer gratis til fodbold i Ceres Park. Hent blot deres billet på forhånd. 

DSC_1125

Søndag fejrer vi også vores sæsonkortholdere og aktionærere, der er inviteret til et særligt forkampsarrangement.

Så igen sker der meget i Ceres Park til en hjemmekamp. Der er kampstart kl. 14 og portene åbner kl. 13. 

Find din billet her >>>

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet