Turen går til Herning

11. december 2019, kl. 10:49

Søndag slutter året med en tur til Herning. Her får du praktiske informationer om turen til MCH Arena.

På søndag - den 15. december kl. 18 - starter årets sidste kamp for vores vedkommende, når turen går til Herning til et møde med 3F Superligaens tophold, FC Midtjylland på deres hjemmebane, MCH Arena. 

De fleste kender nok søndagens stadion i udkanten af Herning fra mange udebaneture ud vest på. MCH Arena er et af Danmarks nyeste stadion. Det blev opført i 2004 og er udstyret med 11.535 tilskuerpladser. 7.418 af dem er siddepladser. Udebaneafsnittet, der er placeret på Sportsmaster Tribunen, er kun med ståpladser.

Billetter til vores afsnit (Sportmaster Tribunen) på søndag findes her >>>

Priser: 105 for voksne og 40 kr. for børn under 15 år.

Her finder du FC Midtjyllands egen stadioninformation

Skærmbillede 2019-12-11 Kl . 09.49.45

I samarbejde med Arriva er der arrangeret et særtog til Herning, der kører direkte fra banegården i Aarhus og så til et trinbrædt ved Messecenter Herning, der er ganske tæt på MCH Arena. Dette tog er dog forbeholdt vores sæsonkortholdere og forskellige fangrupperinger, og er forlængst udsolgt.

Heldigvis er der jo nu kommet motorvej hele fra Aarhus til Herning og gode parkeringsmuligheder ved MCH Arena.

Lader du bilen blive hjemme kan du tage det almindelig Arriva tog fra Aarhus til Herning St. Herfra skal du hoppe på en af de lokale busser. Bus nr. 6 og bus nr. 81 holder begge ved Messecenter Herning, hvorfra man går det sidste stykke hen til stadion, der er placeret på Kaj Zartows Vej 5.

Vi glæder os til årets sidste kamp inden julepausen og håber, at se mange århusianere i Herning, så vi sammen kan slutte årets bedst mulig af.

Instagram1 (10)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet