Det kribler for at komme i gang

Af: SHC / Foto: Ole Nielsen - 6. februar 2019, kl. 8:41

De nye spillere ser frem til Ceres Park på fredag.

Efter en god træningslejr i Portugal med mange træningspas på en fin træningsbane og tre gode testkampe, er truppen nu landet i Aarhus, hvor de gør klar til forårspremieren på fredag mod Esbjerg fB i Ceres Park kl. 19.



Find din billet til den kamp her >>>> 



Hele fire nye spillere kan se frem til en mulig debut på hjemmebane og de nyeste AGF'ere glæder sig da også til premieren på fredag.



- Det har været en god træningslejr for mig og for hele holdet, og jeg føler mig klar. Jeg har haft en god opstart med holdet med mange spilleminutter og god træning i benene. Så det kribler i benene for at komme i gang på fredag og jeg glæder mig utroligt meget, siger Frederik Tingager.

- Jeg tror aldrig, jeg har været mere klar end jeg er nu. Det er fedt at spille fodbold i øjeblikket. Vi har haft en god træningslejr, hvor vi er blevet spillet godt sammen, så jeg synes det ser virkelig godt ud og det kan ikke blive fredag hurtigt nok, lyder det fra Alexander Munksgård. 



Alle er sultne 
Men om Munksgård, Tingager eller nogen af de andre nye drenge i klassen kommer på banen på fredag er jo op til cheftræner David Nielsen, der nu skal blande kortene efter en træningslejr, hvor alle i hele truppen har budt sig til og fået spilletid i testkampene.



- Vi er et sted, hvor alle spillere i er god form og sultne efter at spille, så det er rigtig godt. Vi har fået det ud af træningslejren som vi gerne ville og nu glæder vi os til at turneringen går i gang. Og vi glæder os især meget til at komme hjem og til at løbe ind på Ceres Park på fredag foran vores fans, siger cheftræner David Nielsen. 



Kampen mod Esbjerg fB starter fredag kl. 19. Kl. 17.30 åbner vi AL Bank Fanzonen, hvor vi starter vinterferien i hyggelige rammer inden årets første kamp går i gang i Ceres Park. 

Se mere om alt det, der sker her. 

Billetter til kampen findes her - husk, at børn under 15 år kommer gratis ind til fodbold i Ceres Park.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet