Dino siger farvel

Af: SHC/FS - Foto: Getty Images/Ole Nielsen - 19. februar 2019, kl. 16:17

Dino Mikanović sagde i dag farvel til AGF efter næsten fire gode år.

Tidligere i dag blev det offentliggjort, at Dino Mikanović forlader AGF til fordel for den kazakhstanske topklub, FC Kairat Almaty

Og det er med et tungt hjerte, at Dino nu rejser videre. Men nu er det tid til at prøve noget nyt for kroaten, der har været i AGF i næsten fire år, og hvor han - siden han ankom i sommeren 2015 som 20-årig - nu er blevet voksen som fodboldspiller og som menneske. 

- Det er svært at sige farvel. AGF er blevet en del af min familie og en del af mig. Jeg har haft fire rigtige gode år, hvor jeg har prøvet meget og lært en masse, så det er hårdt at sige farvel og AGF har i mig fået endnu en stor fan, for jeg vil altid følge klubben, siger Dino Mikanović til AGF.dk 

Skærmbillede 2019-02-19 Kl . 15.04.26

I efteråret 2018 rundede Mikanović 100 kampe for AGF som den blot anden udlændinge i historien i AGF. En flot milepæl som han er glad for, at han nåede. 

- Jeg vil gerne takke alle i klubben for at have taget sig godt af mig lige fra den første dag. Og en stort tak til fansene, der har været helt fantastiske - at mærke deres passion har betydet meget for mig. Jeg har ikke én ting dårligt at sige om mine fire fantastiske år i AGF og jeg rejser nu videre med vemod. Men nu er det tid til at prøve noget nyt, siger Dino Mikanović, der nu ser frem til det næste skridt i sin karriere hos FC Kairat Almaty.

- Jeg glæder mig selvfølgelig rigtig meget. Det er et nyt skridt i min karriere, og det har virkelig betydet meget for mig, at Kairat Almaty virkelig har villet have mig. Det har jeg kunnet mærke lige siden de først henvendte sig. Og så betyder det også meget for mig, at jeg kan betale tilbage til AGF i og med at de også får en kompensation for mig. Alle parter er glade, og det sætter jeg stor pris på, siger Dino Mikanović, der ganske snart rejser til Kazakhstan for at begynde i sin nye klub og derfor ikke kan være til stede på søndag, når AGF spiller hjemme i Ceres Park.

Men AGF TV arbejder i de kommende dage på et afskedsinterview med vores nu tidligere kroatiske kant-raket.

Skærmbillede 2019-02-19 Kl . 15.06.56

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet