Hold dig opdateret med AGF's kampe

11. februar 2019, kl. 8:42

AGF's digitale kalender-værktøj er nu tilbage i en opdateret version.

Mandag? Søndag? Fredag? Hvornår er det nu dit hold spiller om fem uger? 

Hører du til dem, der nidkært opdaterer din kalender med AGF kampe, så er der nu hjælp på vej. For nu behøver du ikke manuelt indtaste vores kampe hver gang kampprogrammet bliver opdateret. Nu kan man nemlig ganske let og enkelt få alle vores kampe direkte ind i sin digitale kalender. 

Alt, du skal gøre, er at tilføje AGF''s kampkalender til din egen kalender. Så bliver kampene automatisk opdateret, når tidspunktet ligger fast og ved eventuelle andre ændringer. Vi understøtter både mobilkalendere og alm. kalendere såsom gmail, outlook og apple.

Så hvis du vil gøre dit liv lettere og din kalender fuld af gode fodbold-datoer, kan du nu tilføje den nye service via dette link. 

Så vil din kalender fremover automatisk blive opdateret med kampene. 
Er der spørgsmål eller brug for teknisk hjælp, så skriv til info@agf-as.dk 

Se AGF's kampprogram her >>> 

Husk, at næste kamp er på fredag i Haderslev, hvor vi møder SønderjyskE. Billetter til den kamp findes her >>>

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet