Husk dit kampprogram i aften

Af: AGF / Foto: Ole Nielsen - 8. februar 2019, kl. 14:15

I kampprogrammet til forårspremieren i aften kan man komme tæt på Frederik Tingager og og andre nye AGF'ere.

I aften gælder det som bekendt Esbjerg fB hjemme i Ceres Park i forårsåremieren på Superligaen. Som altid frister vi med et kampprogram, der bugner af godt læsestof.

I dagens udgave kan man blandt andre møde den nye forsvarsspiller Frederik Tingager, der har mulighed for at få debut, hvis han kommer på banen i aften. Og Tingager ser frem til kampen mod Esbjerg fB med gejst og optimisme.

- Jeg synes, vores muligheder er gode. Vi skal først og fremmest fokusere på os selv. Det bliver helt sikkert tæt, så det handler også om, at vi skal have marginalerne på vores side. Men hvis jeg kigger på vores hold, så synes jeg helt sikkert, at vi har kvaliteterne. Det er med at få det vist på banen, og det er jo op til os selv, siger den nye mand i hvidt i kampprogrammet, hvor man også kan møde de tre andre nytilkomne spillere - Alexander Munksgaard, Patrick Mortensen og Kamil Grabara, som alle er udtaget til truppen og derfor måske kan stå overfor deres debut for AGF på hjemmebanen. 

Skærmbillede 2019-02-07 Kl . 17.03.09

Udover de nye spillere kan man også se tilbage på en special kamp mod EfB, samt læse nyt fra talentafdelinge og andre gode historier. Så der er nok at glæde sig til i kampprogrammet, der som sædvanligt kun koster en 10'er og fåes hos sælgerne rundt om på Ceres Park.

Husk, at hvis du er AGF +'er, så er kampprogrammet gratis.

God læselyst - og god kamp.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet