På fredag er det forår igen

Af: Foto: Martin Castellano - 1. februar 2019, kl. 15:06

Fredag skyder vi vinterferien i gang med fodbold i Ceres Park.

Endelig går det løs igen i Ceres Park, når Superligaen er tilbage og sæsonen fortsætter.

Det gør den på fredag den 8. februar, hvor vi tager imod Esbjerg fB kl. 19 i den første af en lille håndfuld meget vigtige kampe i jagten på top seks. Og vi ved alle, hvor vigtigt det er at komme godt fra start. 

Så holdet har brug for alt den støtte, de kan få. Det er nu det gælder Aarhus! Så kom ud i Ceres Park fredag og bak holdet op frem mod vigtige point. 

Vi starter vinterferien
Det er den første fredagskamp længe i Ceres Park, og vi håber derfor at se mange, der vil skyde weekenden i gang med fodbold og godt selskab i AL Bank Fanzonen, hvor vi sørger for varme og hygge, så fredagsbaren kan fortsætte i Ceres Park eller man blot vil have en kop irsk kaffe med vennerne inden kampen starten. 

Skærmbillede 2019-02-01 Kl . 10.50.43

Vi har også lagt os i selen for at starte vinterferien i festlige og hyggelige rammer for børnene.
 For det er jo første dag i skolernes vinterferie. Derfor har vi udvidet AL Bank Fanzonen med flere sjove aktiviteter for børnene.

Kom for eksempel og prøv den nye store fodbolddartbane og se om du kan vinde over din far eller vennerne. Eller spil fodbold i fanzonen inden det går løs inde på Ceres Park. Og husk, at I kan møde Aros og ikke kamp-aktuelle spillere til en selfie og en autograf. 

Sammen med Peter Larsen Kaffe giver vi også en kop gratis varm kakao til alle børn. 
Hold øje med vores bod og med Aros for at få noget at lune dig på.

Så alt i alt bliver AL Bank Fanzonen det perfekte sted at starte sin vinterferie med ungerne inden I sammen skal ind og støtte AGF på Ceres Park og starte vinterferien med en stor fodboldoplevelse sammen. 



Skærmbillede 2019-02-01 Kl . 10.50.52

Gratis for børn
Og husk, at det igen i Ceres Park er gratis for børn under 15 år at komme til fodbold - også selv om man ikke har børnesæsonkort. Man skal blot hente sin billet på forhånd på agf.dk.

Man kan dog også stadig få et helt gratis børnesæsonkort, der giver adgang til Ceres Park og en række fede fordele. Læs mere om det her.

Har du et børnesæsonkort, så hold øje med din mail, hvor vi har sendt et godt tilbud til dig og din familie. Mor og far kan nemlig komme med til fodbold på fredag til halv pris - og søskende må også gerne komme med.
Så tjek indbakken, så hele familien kan starte vinterferien sammen til fodbold i Ceres Park.

Selv om DMI ikke varsler minusgrader på næste fredag, så kan det alligevel være rart med kaffe og et lunt tæppe, når man er til fodbold i februar. Det kan man få helt gratis, hvis man er medlem af AGF +.

Læs mere om det her og få dig et medlemskab, der også giver dig ret til et gratis program til alle hjemmekampe. 

Billetter til kampen til priser fra 60 kr. findes her.

Vi glæder os til at se jer i Ceres Park næste fredag. KSDH!

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet