Aarhus Havn gør comeback i sponsornetværket

Af: BJ / Foto: Jørgen Weber - 31. januar 2019, kl. 13:32

Efter en kort pause er Aarhus Havn atter at finde i AGF’s sponsorkreds. Nu som bronzepartner på en toårig aftale.

Nicolai Krøyer, der er kundechef hos Aarhus Havn, ser frem til på ny at være en del af sponsornetværket i AGF. 

- Hos Aarhus Havn arbejder vi hver dag for at skaffe den bedste infrastruktur for det lokale, regionale og nationale erhvervsliv. Vi forsøger med andre ord at fremhæve Aarhus på landkortet, ligesom AGF gør. Vi vil gerne være med til at bakke op om, at Aarhus har et fodboldhold, der kan begå sig i toppen af Superligaen, og så glæder vi os også til at gøre brug af de muligheder, som sponsoratet indeholder i forhold til at invitere kunder og samarbejdspartnere til fodbold i Ceres Park, siger Nicolai Krøyer. 

Aarhus Havn er Danmarks største erhvervshavn og Danmarks største containerhavn med en markedsandel på ca. 65 pct. En overvejende del af danskernes forbrugsgoder finder således vej via Aarhus Havn. Desuden er havnen  landets største offentlige bulkhavn med markant betydning for import og eksport af landbrugsprodukter. Aarhus Havn bidrager med 6 mia. kroner til den årlige vækst og er grundlag for ca. 10.000 arbejdspladser i regionen.  

Læs mere på www.aarhushavn.dk

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet