Aarhus Walk nærmer sig

17. juli 2019, kl. 9:20

Næste søndag - den 28. juli - samles vi igen til Aarhus Walk inden sæsonens første hjemmekamp. Her bliver der masser af underholdning inden vi i samlet går til Ceres Park.

Igen i år samles vi til Aarhus Walk på Ingerslevs Boulevard inden sæsonens første hjemmekamp. Det er på næste søndag den 28. juli fra kl. 13. 

Og også den her gang er der masser af god underholdning at glæde sig til fra scenen på Ingerslevs Boulevard, hvor Bogfinkevej står øverst blandt de gode navne, der kommer og underholder. Bogfinkevej er et århusiansk band, der nyder stigende succes og trofaste AGF'ere vil kunne huske dem fra Bravida Spillerpræsentationen 2018, hvor de fik en hel Møllepark til at synge med på deres populære Aarhus-hymne, "Smilets By".

Spillerpræsentation 030918-29

Udover Bogfinkevej, så kan vi også glæde os til Jøden, Kejser og Ham den lange og Mille, der også indtager scenen efter borgmester Jacob Bundsgaard har budt velkommen. 

Kl. 15 sætter cheftræner David Nielsen, så vandringen i gang op mod den første hjemmekamp, der står mod FC Midtjylland. Sammen skal vi gå ad den historiske akse på Stadion Allé, der igen bliver et flot skue af hvidt og blåt denne sommersøndag. Husk at tilmelde dig her, hvis du vil være sikker på at få et flag med på gåturen.

Aarhus Walk er åben for alle, men man skal dog som normalt have billet for at komme ind til den efterfølgende fodboldkamp på Ceres Park, der står mod FC Midtjylland. Find din billet til den kamp her >>>

Instagram (10)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet