Næste søndag - den 28. juli - samles vi igen til Aarhus Walk inden sæsonens første hjemmekamp. Her bliver der masser af underholdning inden vi i samlet går til Ceres Park.
Igen i år samles vi til Aarhus Walk på Ingerslevs Boulevard
inden sæsonens første hjemmekamp.
Det er på næste søndag den 28. juli fra kl. 13.
Og også den her gang er der masser af god underholdning at glæde
sig til fra scenen på Ingerslevs Boulevard, hvor Bogfinkevej står
øverst blandt de gode navne, der kommer og underholder. Bogfinkevej
er et århusiansk band, der nyder stigende succes og trofaste
AGF'ere vil kunne huske dem fra Bravida Spillerpræsentationen 2018,
hvor de fik en hel Møllepark til at synge med på deres populære Aarhus-hymne,
"Smilets By".
Udover Bogfinkevej, så kan vi også glæde os til Jøden, Kejser
og Ham den lange og Mille, der også indtager scenen efter
borgmester Jacob Bundsgaard har budt velkommen.
Kl. 15 sætter cheftræner David Nielsen, så vandringen i gang op
mod den første hjemmekamp, der står mod FC Midtjylland. Sammen skal
vi gå ad den historiske akse på Stadion Allé, der igen bliver
et flot skue af hvidt og blåt denne sommersøndag. Husk at
tilmelde dig her, hvis du vil være sikker på at få et flag med på
gåturen.
Aarhus Walk er åben for alle, men man skal dog som normalt
have billet for at komme ind til den efterfølgende fodboldkamp på
Ceres Park, der står mod FC Midtjylland. Find din billet til den
kamp her >>>