David Nielsen første modtager af hæderspris

Af: SHC / Foto: Bent Bach Nielsen og Arena Nord - 8. juli 2019, kl. 20:40

Ny fodboldpris går til cheftræner David Nielsen

AGF's cheftræner David Nielsen var mandag aften en tur hjemme på sin hjemegn. Nærmere bestemt Frederikshavn tæt på fødebyen Skagen. Her var han manden i centrum, da der blev uddelt den første "Guld Harald" - en nystiftet fodboldpris opkaldt efter fodboldspilleren Harald Nielsen, der oprindeligt kom fra Frederikshavn og fik en imponerende karriere - både som spiller og senere som fodboldleder. 

Guldharald Prisen _2

Guld Harald - som han kærligt blev kaldt - døde i 2015 og blev i 2018 hædret med en bronzestatue på pladsen foran Frederikshavns store indendørs anlæg; Arena Nord. Det var her, at vores cheftræner mandag aften fik overrakt prisen og den flotte hæder som den første modtager af en Guld Harald. 

Skærmbillede 2019-07-08 Kl . 19.15.54

Prisen gives til et fodboldmenneske med nordjyske rødder og uddeles af en komite, hvor blandt andre Harald Nielsens enke Rudi Nielsen sidder. 

- Jeg er meget glad og stolt over, at man har peget på mig. Den anerkendelse, der ligger i det, har stor betydning for mig, fordi jeg kender Harald og hans kone Rudi fra min tid FC København. Harald var en af de få mennesker, som jeg altid lyttede til, og hvis ord og vejledning altid har vejet tungt. Så jeg er stolt, beæret og ydmyg over, at de har valgt at pege på mig, lyder det fra David Nielsen i forbindelse med prisoverrækkelsen, hvor David Nielsen havde sin familie med til Frederikshavn og til ceremonien. 

Skærmbillede 2019-07-08 Kl . 19.17.06

- Som træner kæmper du hver eneste uge for at vinde fodboldkampe. Det er sjældent, at du har mulighed for at stoppe op, mærke efter og blive overvældet. Det er jeg over den her ære, siger David Nielsen. 

Alle i AGF ønsker vores cheftræner David Nielsen stort tillykke med den flotte nordjyske hæder. 

Guldharaldprisen _4

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet