En søndag for hele familien

Af: JR / Foto: Ole Nielsen - 19. juli 2019, kl. 13:14

Næste søndag samles vi igen til Aarhus Walk - en begivenhed, hvor hele familien kan være med.

Næste søndag den 28. juli finder den anden udgave af Aarhus Walk sted inden AGF spiller sin første hjemmekamp i sæsonen. Dermed gentages sidste år succes med flere tusind århusianere, der varmede op til sæsonens første kamp i festlige og hyggelig rammer på Ingerslevs Boulevard og derefter gik sammen langs den ikoniske akse til sæsonens første hjemmekamp på Ceres Park. 

Aarhus Walk 220718-065


Også i år bliver Aarhus Walk et arrangement for hele familien, hvor vi mødes på Ingerslevs Boulevard kl. 13, hvor borgmester Jacob Bundsgaard åbner pladsen. Her vil der være hoppeborge og anden underholdning til de mindste, der også kan møde Aros og høre den fra MGP så populære Mille på scenen ca. kl. 14. 



Aarhus Walk 220718-109

- Som vi oplevede sidste år, hvor børn, unge og gamle gik i samlet flok mod Ceres Park, så bliver Aarhus Walk også i år en begivenhed for hele familien. Det handler nemlig ikke kun om fodbold, men også om byen og om at fejre og markere den ikoniske akse langs Stadion Allé til Ceres Park, siger kommunikationschef i AGF, Søren Højlund Carlsen.



Efter blandt andre Bogfinkevej også har været på scenen på pladsen ved Ingerslevs Boulevard og den nærliggende Sankt Lukas Kirke har holdt en andagt er det tid til at gå til Ceres Park, når cheftræner David Nielsen sætter Aarhus Walk 2019 i gang.

Aarhus Walk 220718-076 (1)

Husk, at der til den efterfølgende kamp er gratis adgang for børn under 15 år. Dermed er AGF den Superligaklub i Danmark, hvor det er billigst for en familie med to børn og to voksne at komme til fodbold.



Køb billet til kampen her >>>

Og læs mere om Aarhus Walk her >>>

Aarhus Walk 2019 varer fra kl. 13 til 15 på Ingerslevs Boulevard i Aarhus. Selve walken starter kl. 15 og AGF's kamp mod FC Midtjylland starter kl. 16.

Instagram (11)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet