Riwal er ny bronzepartner

Af: BJ - 3. juli 2019, kl. 11:26

Riwal, der er Danmarks største liftspecialist, bliver for første gang en del af AGF’s sponsornetværk.

Engagementet i den aarhusianske Superliga-klub skal være med til at styrke Riwals tilstedeværelse i Østjylland.

- Vi har gode erfaringer med sportssponsorater, og vi ser spændende perspektiver i at blive en del af AGF's sponsornetværk. Ud over den salgsfremmende værdi af vores engagement, så er det også vigtigt for os at styrke vores forbindelser yderligere i dette område og fremme kendskabet omkring vores forretning med hensyn til udlejning af lifte, teleskoplæssere og minikraner. Vi glæder os til at blive en del af det, sponsorfællesskab, der er i AGF, og ser frem til et godt samarbejde, siger Jakob Udesen, der er Rental Sales & Marketing Manager i Riwal.

Riwal er Danmarks største liftspecialist. Virksomheden blev grundlagt i 2001 og er en del af Hollandske Riwal Group, der har datterselskaber i 16 lande og en liftflåde på over 18.000 maskiner. Med det danske hovedkontor i Odense og afdelinger i Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Glostrup, beskæftiger Riwal Danmark A/S omkring 150 medarbejdere.

Læs mere om Riwal på www.riwal.dk.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet