Sæsonpremiere i Hobro

Af: SHC / Foto: Getty Images - 10. juli 2019, kl. 9:38

Vi ser frem mod sæsonpremieren i Hobro.

Mandag starter 3F Superligaen for vores vedkommende med en udekamp i Hobro. Det er snart et år siden, vi sidst var på de kanter. Den gang blev det til en 2-0 sejr på mål af Amini og Stage.

Siden har Hobro IK også været en tur i Aarhus, hvor vi vandt 1-0. Og generelt har vi i de senere år haft rimeligt godt styr på de gule fra Mariager Fjord. Således har vi vundet de sidste fire af fem udekampe mod Hobro på DS Arena, hvor værterne blot scoret i to af de kampe.

Overordnet har vi formået at vinde fem af de seneste seks liga-kampe mod Hobro IK, hvor vi også har holdt et cleen sheet i fire af de kampe, og i de seneste ni kampe mod Hobro IK har vi blot lukket seks mål ind.

Vi kan også finde optimisme i, at vi ikke har tabt en sæsonpremiere på udebane de sidste otte sæsoner. Det er godt nok kun to gange, vi er startet på udebane i den periode, men her har vi vundet en og spillet en uafgjort.

Efter sommerpausen og op til en ny sæson er tavlen jo vasket ren. Men ser vi på Hobro IK's statistik op til sommerferien, så vandt de som bekendt deres sidste tre ligakampe - det var alle play-off kampe om nedrykning. Til sammenligning, så hentede de i den periode lige så mange sejre som i deres 19 forrige kampe op til. Op til ferien vandt vi syv af vores sidste ni kampe i 3F Superligaen og tabte som bekendt kun den afgørende semifinale til sidst.

Hobro Ik har spillet to træningskampe indtil videre. Begge uafgjort. Holdet har i sommerpausen forstærket sig med Mads Hvilsom, Brandon Onkony, Oliver Thychosen og Anel Ahmedhodzic, mens Alexander Molberg er kommet retur fra leje. De har sagt farvel til den tidligere AGF'er, Danny Olsen, der har stoppet karrieren, mens Yah Amankwah, Sebastian Grønning og Vito Hammershøy-Mistrati nu spiller i andre klubber. 

Med en frisk sæson for døren er det vigtigt at komme godt fra start. Så tag med til Hobro på mandag den 15.7. Der kommer traditionelt altid mange AGF'ere på DS Arena, så det håber vi også der gør på mandag.

Der er kampstart kl. 19. Billetter kan købes her >>>

Gense seneste kamp mod Hobro på DS Arena 

 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet