Turen går til Hobro

12. juli 2019, kl. 13:30

Mandag går turen til DS Arena og Hobro IK.

Mandag er ventetiden forbi. Så starter 3F Superligaen igen. Og for vores vedkommende jo med en tur til Hobro.

Her har vi gode minder fra sidste sæson, hvor det blev til sejr foran et fuldt udebaneafsnit. På mandag skal vi igen vise Hobro og resten af fodbolddanmark, at vi aldrig spiller på udebane. Så vi håber, at mange AGF'ere vil tage turen til Hobro og støtte holdet på DS Arena. 

Find din billet til kampen her >>>

DS Arena er et nyt stadion al den stund, at det først har fået sit nuværende udseende efter hjemmeholdet rykkede op i landets bedste række i 2014, hvorefter det løbende er blevet udvidet med tribuner og andre faciliteter. Allerede i 2011 skiftede stadion dog navn fra Hobro Stadion til DS Arena i forbindelse med et navnesponsorat fra den lokale virksomhed, DS Gruppen.

Image .php (1) 
DS Arena har plads til 10.700 tilskuere, hvor af de 3.000 kan sidde på overdækkede tribuner. Den nyeste tribuner på DS Arena er Jutlander Bank Tribunen, der har plads til 2.288 siddende gæster og 1.800 ståpladser.

Udebaneafsnittet på DS Arena hedder Paja-bolte tribunen og billetter her til kan købes her.

Både AGF Fanclub Aarhus og Samlet for Aarhus organiserer busture til Hobro. Ønsker man at køre selv tager det kun 50 minutter via E45, ligesom der også går tog og busser til Hobro.

Vi håber at se mange i byen for enden af Mariagerfjord mandag aften, hvor der er kampstart kl. 19.

Billetter til kampen koster 120 kr. for voksne, 65 kr. for pensionister, mens børn op til og med 15 år slipper med 60 kr. for fodbold i Hobro.

Her kan man læse nyttig praktisk information om DS Arena.

Find din billet til kampen her >>>

Pas på jer selv og alle de andre AGF'ere. Vi ses i Hobro på mandag. KSDH!

Instagram3 (5)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet