Tysk test afsluttede træningslejr

Af: SHC / Foto: Ole Nielsen - 5. juli 2019, kl. 18:09

Fredag eftermiddag blev det til 2-2 i en træningskamp mod Hamburg SV. Kampen afsluttede en uges træningslejr i Tyskland.

Som afslutning på denne uges træningslejr i tyske Rotenburg kørte truppen i dag en lille time nord på for at spille en testkamp mod Hamburger SV.

Kampen - der foregik på klubbens træningsanlæg for foden af det ikoniske stadion, Volkspark - var den tredje træningskamp mod den tyske traditionsklub inden for et år.  



I behageligt tysk sommervejr, der lige var blevet fugtet af lidt regn over den tyske storby, var det de gæstende århusianere, der kom bedst fra start på den knivskarpe træningsbane, som indbød til hurtigt fodbold - ligesom cheftræner David Nielsen havde håbet op til kampen. 



Hurtige 050619-19

Efter 10 minutter - hvor flere af de elementer som var blevet øvet i ugens løb på træningslejren allerede var blevet testet af - endte bolden hos Nicolai Poulsen som med en flot aflevering fandt Alexander Munksgaard, der sendte bolden ind til Jakob Ankersen som sikkert bragte os foran 0-1. Dermed fortsatte Ankersen den gode vane med at score i Hamborg, hvor han i en tidligere testkamp har lavet hattrick. 



Men bedst som man troede, at den gode AGF-indledning skulle veksles til flere mål fik HSV overtaget - og selv den mest garvet lokale fan ville nok erkende, at der skulle lidt hjælp til fra kampens linjevogter, der i en central situation ikke dømte bolden ude bag mållinjen - selv om både AGF og HSV var begyndt at forberede sig på et målspark. Men bolden fortsatte i spil og dermed i mål fra en vågen tysk fod, mens dommeren pegede ud på sin linjevogter som vinkede afværgende. 



For at smide lidt mere salt i såret fik HSV straffe kort efter denne situation og det udnyttede tyskerne sikkert til en 2-1 føring efter 25 minutter.

Det tyske momentum fortsatte frem mod pausen, hvor vi fik udfordret midtbanen, men kæmpede godt. 

Og bedst som man troede, at første halvleg var på vej til at ende med en tysk føring, så stod Ankersen igen rigtigt placeret i feltet og kunne score til 2-2 for derefter at gå ud til pause med holdkammeraterne. 



Hurtige 050619-13

2. halvleg
Anden halvleg bød ikke på hverken flere scoringer eller lige så under-holdende spil som i første halvleg, og det var tyskerne som sad på det meste i halvlegens indledning. HSV havde således skiftet en del spillere og havde derfor det fysiske overskud til at sætte sig mere på kampen. 



Men alligevel var det os, der havde halvlegens bedste tilbud, da indskiftet Alexander Ammitzbøll blev spillet flot igennem af Tobias Sana, men den unge angriber manglede lige to centimeter i at nå bolden før den tyske målmand. 


I den anden ende blev en ellers velspillende Oscar Whalley aldrig for alvor udfordring af tyskerne i anden halvleg og efterhånden havde begge hold indstillet sig på, at det nok endte 2-2, hvad det da også gjorde efter en god testkamp, hvor holdet blev udfordret godt af en stærk tysk modstander. 



Hurtige 050619-09

- Vi kender det niveau som modstanden er på, når vi spiller hernede, og det er skyhøjt med stor intensitet og langt hen ad vejen tackler vi det rigtig godt - så vi fik meget ud af kampen i dag, sagde cheftræner David Nielsen efter kampen, som afsluttede en uges træningslejr i Tyskland. 



Umiddelbart efter kampen gik turen derfor hjem til Aarhus til en velfortjent friweekend og derefter den sidste uges forberedelser frem mod sæsonpremieren i Hobro den 15. juli. 

Find din billet til den kamp her.



Husk også, at vi i den efterfølgende kamp skal til Telia Parken, hvor vi har fået stillet endetribunen til rådighed. Og ikke mindst sæsonens første hjemmekamp, hvor vi holder Aarhus Walk inden kampen mod FC Midtjylland i Ceres Park. Læs mere om det her >>>>

Hurtige 050619-07

Kampfakta - Testkamp

HSV - AGF 2-2 (2-2) 

AGF-målscorer: Jakob Ankersen 


AGF:
Oscar Whalley, Alexander Munksgaard, Frederik Tingage (78' Sebastian Hausner), Jesper Juelsgård (62' Niklas Backman), Casper Højer Nielsen, Nicolai Poulsen, Jakob Ankersen (78' Youssef Toutouh) Mustafa Amini (62' Bror Blume), Tobias Sana, Mustapha Bundu, Patrick Mortensen (34' Alexander Ammitzbøll) 



Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet