Adama Guira forlader AGF

Af: SHC / Foto: Ole Nielsen - 2. juli 2019, kl. 11:53

Adama Guira skifter til kinesisk klub

AGF's midtbanespiller, Adama Guira skal fremover udkæmpe sine fodboldslag på eksotiske fodboldbaner langt fra Danmark og 3F Superligaen. 

Guira skifter således til klubben R&F Soccer Limited, der spiller i Hong Kong Premier League, men som holder til i den kinesiske by Guangzho, hvor de fungerer som en satellit-klub til den kinesiske Super League klub, Guangzhou R&F. 

- Adama har fået muligheden for et nyt og lidt mere eksotisk eventyr, og det ville vi ikke stå i vejen for. Han har fra dag ét været en spiller, vi altid har kunnet regne med, og som altid smøgede ærmerne op, når der kræves lidt ekstra. Vi ønsker Adama held og lykke på vejen videre og med de nye udfordringer, siger sportschef i AGF, Peter Christiansen. 

31-årige Adama Guira kom til AGF i sommeren 2017 fra franske Lens og fik debut den 21. Juli 2017 i en kamp mod Hobro. Han har siden spillet 55 kampe i den hvide trøje. Men nu gælder det altså nye udfordringer for landsholdsspilleren fra Burkina Faso. 

Adama Guira skifter med øjeblikkelig virkning til R&F Soccer Limited. 

IMG_2597

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet