Ceres Park forvandles til koncertplads

4. juni 2019, kl. 18:46

Snart genlyder Ceres Park af Phil Collins' hit, når verdensstjernen kommer til Aarhus på lørdag. Koncerten er den første af to på Ceres Park i den kommende måned. Så bagefter venter der et nyt græstæppe.

Når AGF's Superligahold vender tilbage til den nye sæson, så bliver det på et helt nyt græstæppe på Ceres Park. Ikke fordi, at banen er dårlig - tværtimod har tæppet på Ceres Park stået exceptionelt flot hele foråret. Men fordi, at plænen nu må vige for to koncerter som i den kommende tid kommer til slide græstæppet så meget, at der må et nyt til 

Først til Phil Collins på lørdag og så til Volbeat den 29. juni. Og med to koncerter inden for kort tid, så har greenkeeperen i AGF vurderet, at det er bedst helt at forny græstæppet, så det står helt skarpt til den første hjemmekamp i Ceres Park. 

I forbindelse med, at der kommer et nyt græstæppe har medarbejdere fra to af AGF's store sponsorer - hummel og Salling Group - fået den særlige oplevelse, at spille fodbold på Ceres Park.

Det skete ved to fodboldkampe i dagene inden scenemandskabet fra Phil Collins i går rykkede ind på Ceres Park med maskiner og stiladser for at opbygge den scene, der skal bruges til koncerten på lørdag. 

Så snart Volbeat så har forladt Ceres Park den 29. juni går anlæggelsen af en ny bane i gang på Ceres Park, så den er klar til den første hjemmekamp.

Hvornår præcist den spilles håber vi at kunne melde ud allerede i den kommende uge. Hold øje med AGF.dk for informationer og billetter til sæsonpremieren. 

Praktiske informationer
I forbindelse med koncerten på lørdag kan vi oplyse, at AGF Fanshoppen er lukket i morgen onsdag den 5. juni og på lørdag den 8. juni. 

Ligeledes skal vi gøre opmærksom på, at Jyllands Allé fra Marselis Boulevard til Rosenvangs Allé og Stadion Allé fra Marselis Boulevard til Ceres Park er spærret hele lørdagen fra kl. 8 til kl. 01 natten til søndag.

Koncerten på lørdag starter kl. 19, men der forventes publikum i området allerede fra kl. 13. Koncerten forventes slut ca. kl. 23.30.

Se mere på parkarena.dk

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet