Jubilæumskamp mod Aabyhøj IF på fredag

17. juni 2019, kl. 8:29

Fredag fejrer vi samarbejdsklubbens Aabyhøj IF's 100 års jubilæum.

Første mulighed for at se 3F Superliga-truppen i kamp efter sommerpausen er på fredag den 21.6. Men det bliver en kamp i uformelle rammer, når vi tager til Åbyhøj Stadion for at møde Aabyhøj IF i anledning af klubbens 100 års jubilæum. 

Her spiller vi en showkamp mod Aabyhøj IF Fodbold på det stadion, hvor AGF-legenden John Stampe i tidernes morgen slog sine ungdomsfolder inden han tog til til AGF, og fredag vil vi tænke på John Stampe, når vi gæster Åbyhøj Stadion. 

Arrangementet starter for værterne allerede kl. 16, hvor vi træner med en række hold fra Aabyhøj IFs ungdomsafdeling. Dernæst er der autografer og muligheder for en selfie inden der er kampstart kl. 18 på showkampen mellem AGF og Aabyhøj IF Fodbold, hvis bedste hold spiller i Jyllandsserien, men også har seniorhold i Serie 1, 4 og 5. 

Skærmbillede 2019-06-16 Kl . 20.46.27

Da en lokal sponsor - Aabycity Holding, der står bag en række nye byggerier i bydelen - sponsorer kampem er der gratis adgang for alle, fortæller Aabyhøj IF. Man skal benytte hovedindgangen på hjørnet af Søren Frichs Vej og Åbyvej. Der er ganske få P-pladser omkring stadion, så det anbefales tilskuerne at komme til stadion med anden transportform. 

På stadion kan der købes lækre sandwich, grillpølser og lignende. Ligeledes er der flere boder, hvor drikkevarer kan købes. Der kan ikke købes noget inde i klubhuset. Læs mere om arrangementet her. 

Vi ses på fredag den 21. juni kl. 18 til showkamp på Aabyhøj Stadion! 

Aros _thorsoe _580x 383

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet