Tirsdagstest i Horsens

Af: Foto: Getty Images - 24. juni 2019, kl. 8:33

I morgen går turen til Casa Arena, hvor hjemmeholdet AC Horsens venter i en træningskamp inden truppen drager på træningslejr i weekenden.

Efter de første kampminutter kom i benene i fredags ved en jubilæumskamp mod Aabyhøj IF fornærmer vi næppe den 100 år gamle samarbejdsklub ved at sige, at der i morgen - tirsdag 25. juni kommer en lidt anden form for modstand i opstartens anden træningskamp. For her møder vi nemlig 3F Superliga-kollegaerne fra AC Horsens på deres bane. 

Kampen er AC Horsens anden test her i opstarten, hvor de i sidste uge spillede 3-1 mod FC Helsingør.

Kampen tirsdag spilles kl. 13 på Casa Arena, hvor der er fri entré, hvis man lyst til at tage den relativt korte tur syd på for at se fodbold. AC Horsens oplyser, at publikum får adgang til Casa Arena via Roesgaard Tribunen (Sydtribunen), der er langsiden ud mod Langmarksvej. Bod 7 under samme tribune længst mod vest bliver åben til kampen. 

Har man ikke mulighed for at tage til Horsens, så oplyser AC Horsens også, at de agter at livestreame træningskampen. Hvor det kan ses, skal vi nok oplyse om som vi nærmer os kampstart i morgen. 

Kampen kan også følges på vores AGF LIVE Twitter

Træning 170619-001 (2)

Træningslejr 
Efter kampen fortsætter forberedelserne til den nye sæson med intensive træningspas på Fredensvang før truppen i weekenden rejser på træningslejr i ved Rotenburg i Tyskland, hvor der venter endnu en testkamp inden turen går retur til Danmark den 5. juli, hvorefter forberedelserne fortsætter hjemme i Aarhus. 

Vi åbner sæsonen på udebane mod Hobro IK mandag den 15. juli. Køb billet til den kamp her >>>

Husk du automatisk kan få opdateret din kalender med vores kampe, når turneringen går i gang. Hent funktionen her >>>

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet